
Molslinjen har vundet udbuddet og skal dermed fortsat drive de to færgeruter Alslinjen mellem Bøjden og Fynshav og Samsølinjen mellem Kalundborg og Ballen.
Transportministeriet har efter to udbud tildelt Molslinjen de to færgeruter. Kontrakterne, som løber i 10 år, underskrives endeligt i løbet af efteråret i år, oplyser færgeselskabet i en meddelelse.
- Vi er glade for at beholde de to ruter, og vi glæder os til at udvikle trafikken begge steder i den næste kontraktperiode til gavn for de lokalsamfund, hvor færgedriften er så vigtig, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.
Klimapåvirkning har været i højsædet i udbuddene. Det er også kommet til udtryk Molslinjens bud på færgeruterne, de vil således begge i fremtiden blive betjent af nye elfærger drevet af grøn strøm.
- Regeringen arbejder på alle fronter målrettet med at reducere vores CO2-udslip. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi har fået to tilbud, der begge vil levere nybyggede el-færger, siger transportminister Trine Bramsen (S).
Kommunalt selskab må se sig slået
På linjen mellem Kalundborg og Ballen havde Molslinjen konkurrence fra det kommunalt ejede selskab Samsø Rederi, som driver færgeruterne til Hou og Aarhus.
Samsø Kommunes selskab havde budt ind med et alternativt bud på udbuddet af færgeruten til Sjælland, hvor man bl.a. ønskede at hæve kapaciteten på færgeruten. Det bud fik kommunen altså ikke held med.
Alslinjen skal besejles fra september 2024, mens Samsølinjens nye kontrakt løber fra januar 2025.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.