Myndigheder får ikke uden retskendelse adgang til folks hjem

Opdateret 13. marts kl. 10.30: Hasteloven blev vedtaget torsdag 12. marts - og omfatter ikke adgang til private hjem uden retskendelse. 

Rubrik ændret fra 'Myndigheder får adgang til folks hjem ved coronamistanke' til 'Myndigheder får ikke uden retskendelse adgang til folks hjem '

Sundhedsmyndighederne skal uden retskendelse have mulighed for at få adgang til folks bolig eller andre lokaler, hvis der er mistanke om, at de har coronavirus. Der indføres en solnedgangsklausul, så hastelovforslaget udløber 1. marts 2021.

Det fremgår af lovteksten, der behandles kl. 11 i Folketingssalen. Et politisk flertal ventes at stemme for hastelovforslaget.

Torsdag formiddag er der registreret 615 coronasmittede i Danmark.

Også tvangskarantæne
Størstedelen af lovgivningen, der fremsættes som hastelov, fremsættes på sundhedsområdet og giver den siddende minister en række vidtgående beføjelser.

Eksempelvis får myndighederne også mulighed for at tvangsundersøge, tvangsbehandle eller sætte folk i tvangskarantæne, hvis der er mistanke om coronavirus.

Politiet får mulighed for at anvende magt og er den myndighed, der får mulighed for at afgøre, om det er nødvendigt. Der henvises til politilovens paragraf 16, som blandt andet omfatter anvendelse af almindelig fysisk magt.

Private, som for eksempel pensionerede læger og sygeplejersker, skal have lov til at bistå alment sundhedspersonale, da hospitaler ventes at komme under pres, når antallet af smittede stiger.

Sundhedsministeren får efter samtale med justitsministeren mulighed for at forbyde større forsamlinger. I går blev grænsen af statsministeren sat til 100 mennesker.

Tidligere var der en opfordring om at begrænse forsamlinger større end 1.000 mennesker. Det vil blive muligt at søge kompensation for dem, der afholder større begivenheder, men må udsætte eller aflyse.

På kant med Grundloven
På en række punkter er loven indgribende i forhold til Grundloven - grundpillen i det danske lovsystem og det danske demokrati.

Læs her, hvor lovgiverne selv angiver, at hasteloven og Grundloven har berøring.

Grundlovens paragraf 71. stk. 2.: 'Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven'.

Hasteloven vil give regeringen mulighed for at tvinge folk i isolation eller tvangsindlægge dem. Det er at sammenligne med frihedsberøvelse, og dermed giver loven myndighederne en ny hjemmel til frihedsberøvelse. Derfor vil det kunne indbringes for en dommer.

Hasteloven vil også give myndighederne ret til at afspærre et område, hvor sygdom optræder. Alt efter hvor stort området er, kan det også være frihedsberøvelse og skal kunne efterprøves af en dommer.

Grundlovens paragraf 72: 'Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse ... må ... alene ske efter en retskendelse'.

Den nye lov vil give myndighederne lov til at uden retskendelse at tvinge sig adgang til en borgers bolig for at gennemføre påbud om behandling. Da det - bliver loven vedtaget - vil ske med hjemmel i loven, mener regeringen ikke, at hasteloven vil bryde grundloven.

Grundlovens paragraf 79: 'Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede ... Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

Den nye hastelov vil lade regeringen forbyde afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger. Loven vil samtidigt lade regeringen udstede forbud mod adgang til offentlige institutioner.

Regeringen vurderer ikke, at det er en overtrædelse af Grundloven, da loven vil kunne bruges for at 'beskytte vægtige hensyn til den offentlige sundhed'.

Samtidig henvises der til, at udendørs forsamlinger allerede kan forbydes, hvis der er fare for den offentlige fred.

- Det må antages, at nødretsbetragtninger efter omstændighederne tillige vil kunne danne grundlag for konkrete forbud mod forsamlinger som følge af udbredt smittefare, står der i lovforslaget.

Kilder: Hastelovsforlag L 133.

Opdateret 11.09

MG