Når grådigheden ta'r overhånd

Af Torben Sønnichsen

KØBENHAVN OG OMEGN: For det første går uenigheden i hele 12 år upåagtet hen over hovedet på de intetanende vandforbrugere, næst efter handler tvisten om det, der kan forventes, når grådigheden tager overhånd. Man finder på en masse krumspring for at hæve værdien af for længst afskrevne og forældede vandforsyningsanlæg.

Ved at hæve værdien til tårnhøje niveauer ser Københavns Kommunes Økonomiudvalg muligheder for at tilføre kommunekassen et milliardbeløb.

Men de høje, kunstigt opskruede værdier medfører meget høje afskrivninger, og som noget nyt skal disse indregnes i vandpriserne.

Men politikerne vil gerne høste værdien af de forældede anlæg, men de vil ikke godkende en markant prisstigning. Og når politikerne ikke vil forhøje vandpriserne, så må der gældsbreve til, som vandforbrugerne kommer til at betale af på efter næste kommunevalgperiode.

I stedet udsteder man gældsbreve, der på sigt kommer til at virke som prisstigninger for de 500.000 intetanende vandforbrugere, der bor og arbejder i Københavns Kommune, Men vandprissagen medførte også at de 19 omegnskommuner (med ca. 500.000 andre vandforbrugere) blev medinddraget i dette spil om guldet.

Dummebøde
KE A/S' politik på området i samråd med KPMG med indviklede selskabskonstruktioner og med folk både i direktion og bestyrelse har nu medført et betydeligt tab på troværdighed i forhold til vandforbrugere og forhåbentligt også for de politikere, der har ansvaret for KE’ skalten og valten med vandforbrugernes værdier.

Den foretagne selskabsdannelse kommer til at gå i fodsporene af de britiske vandselskaber, som DANVA har kritiseret for deres grådige adfærd på vandforbrugernes vegne.

Selv om KE A/S ikke anerkender den afsagte Østre Landsretsdom fra den 17. juni 2008 - fordi KE påstår, at der var områder, domstolen ikke tog stilling til - så har KE alligevel måttet anvende 1,8 mio.kr. af vandforbrugernes penge til at betale en dummebøde til sagsøger Herlev Kommune og til den vandprismyndighed - Miljøministeriet - som resten af landets vandforsyninger retter sig efter.

Vandprissagen handler derfor om indvikling i stedet for udvikling, og hændelsesforløbet har slet ikke været i vandforbrugernes interesser, men kun gavnet ledelsens spil for galleriet og gavnet KPMG.

Grådige tendenser
Vandprissagen er holdt hemmelig, fordi den ville påvirke forhandlingerne om vandsektorloven i disse uger i retning af en udsættelse af vedtagelsen. I forvejen har loven været på vej i over fem år. Og alle sten undervejs burde været vendt, men nej - vandprissagen er ikke drøftet og ej heller, hvordan man i højere grad varetager vandforbrugernes interesser, da der ikke er etableret et vandforbrugerråd, men kun en kommercielt indstillet brancheforening DANVA, der må ændre sine vedtægter for at kommune på finansloven med faste pladser i et vandteknisk råd.

Vandprissagen er derfor en sag, der dels peger på forkert anvendte værdiansættelser, en 0-respekt for vandprismyndigheden, samt en total arrogance overfor vandforbrugeren, der i alle sammenhænge mener, at de begunstigede vandforsyningsselskaber koncentrerer sig om at forbedre leveringssikkerhed og vandkvalitet i stedet for disse uheldige tilstande, som kommer ud af indavlede, grådige tendenser i KE direktion og KE bestyrelse.

Sagen bør derfor tilgå Folketingets miljøordførere, der alle er portrætteret i DANVA's seneste PR-materiale, så vandforbrugerne får den opfattelse, at alle forhold - ikke mindst økonomiske forhold vedrørende vandforsyning - sker efter lovens bogstav og til vandforbrugernes fordel, hvilket tydeligvis ikke er tilfældet.

Referat lagt på nettet inden
KE A/S havde generalforsamling i fredags, og referatet var skrevet og lagt på nettet i forvejen. En del økonomiudvalgsmedlemmer kunne så læse beretningen og undlade at møde op i tillid til KE A/S, men der manglede jo en orientering om vandprissagen, og om at KE A/S må give afkald på de penge, som omegnskommunerne har reserveret på en mellemregningskonto ca 307 mio.kr.

KE A/S manglede også at fortælle, at de københavnske vandforbrugere nu kan kræve for meget betalt vandpris tilbage fra 1996-2008 på et tilsvarende beløb. Og KE A/S glemte at meddele, at KE skulle betale sagsomkostninger på 1,8 mio.kr., fordi de have valgt ikke at følge vandprismyndigheden.

Men de havde også glemt at fortælle, at det beskrevne gældsbrev nu bliver endnu vanskeligere at betale af på.

Spørgsmålet må nu være, om KE Vand A/S er solvent, og om selskabet burde sættes under administration af Indenrigsministeriet, så denne meget langstrakte vandprissag kan stoppes en gang for alle til vandforbrugernes bedste.


Torben Sønnichsen, cand. scient., miljøkonsulent, tidligere forsyningschef i Rødovre Kommune