Næste gang bliver der lovgivet om overskæg

Ahmet Demir

Overskriften kan lyde komisk, men i forbindelse med den konservative integrationsordfører Naser Khaders udmelding om partiets integrationspolitik hører jeg, at man blandt andet fokuserer på kvinders påklædning, fx burka, og at man vil tage statsborgerskabet fra udlændinge, der begår socialt bedrageri. Jeg finder det komisk, at partiet vil forbyde grundlæggende menneskerettigheder. Derfor kom jeg til at tænke på, hvad politikerne ellers kunne overveje. Når det bliver mandens tur, må han vel ikke have overskæg, hvis han skal integreres!

For mig er etniske gruppers integration et væsentligt tema, som kræver diskussion på kryds og tværs af politiske holdninger, men inden for det danske demokratis klare rammer. Som jeg forstår demokrati, er det respekt for individets frihed og rettigheder, at være ansvarlig samfundsborger og som politiker at være i dialog med borgerne for at skabe en ramme for udviklingen af gruppers integration i majoritetssamfundet.

Hvilken betydning har den konservative udmelding for integrationen? Jeg har svært ved at forstå den konservative integrationspolitik, men jeg ved, at nogle grupper bliver skubbet endnu længere ud med udmeldinger, der ikke udviser respekt for individet. Hvis partiet og andre tror, at gruppen bliver integreret ved lovgivning om påklædning, tager de meget fejl.
Vi må alle værne om demokratiet som styringsredskab og ikke tro, at komisk eller umenneskelig lovgivning kan integrere etniske grupper i samfundet.

Nogle kvinder vælger at gå med burka, og det er den enkelte kvindes valg. Jeg har svært ved at tro, at nogen tvinges til at gå med burka, da jeg møder en del kvinder med tørklæde og aldrig har hørt, at nogen følte sig tvunget. Kvinderne har selv truffet valget, og det må vi respektere.

At tage statsborgerskabet fra mennesker, der begår socialt bedrageri, kan jeg ikke forene med demokrati og menneskerettigheder. Hvad vil fx de konservative stille op med danske socialbedragere? Hvor skal de hen? Socialbedrageri skal selvfølgelig have konsekvenser, men der må være lighed for loven.

For mig er porten til integration:

At skabe rammer og muligheder for at udvikle personlige, kulturelle, faglige og sociale kompetencer via rummelige skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. I mit arbejde og netværk møder jeg tørklædeklædte kvinder. Inden man taler med dem, har mange fordomme om, at de fx er undertrykt af deres mænd, ikke taler sproget og ikke vil integreres. Men jeg er selv blevet overrasket i dialog med disse kvinder, som kan være højtuddannede og bestride høje stillinger i både offentligt og privat regi, selvom de går med tørklæde. De er støttet af deres familie, og samfundet har skabt muligheder, så de kunne finde deres ståsted. De betragter sig som aktive samfundsborgere og føler sig danske.

Respekt for individets rettigheder og frihed samt anerkendelse af individets eller gruppens personlige værdier og valg af liv, bl.a. påklædning. Respekt skal efter min mening ikke kun afspejles i holdninger. Den skal fremgå af retorikken, fx når politikere og andre meningsdannere i medierne tydeligt udviser respekt for individets valg. Det kan medvirke til at åbne vejen for dialog mellem forskellige kulturer, så vi kan blive inspireret af hinandens forskellighed.

Lad være med at fokusere på det ydre, fx påklædning, men hellere på den enkeltes eller gruppens isolation. Især de unge, hvoraf nogen føler sig presset mellem familien og samfundet. Her er der en arbejdsopgave i at finde en form for samarbejde, så man i fællesskab kan socialisere de unge til samfundet.

Hvis vi ikke fokuserer på de unges isolation, vil nogen af dem interessere sig for bander og kriminalitet, som har store konsekvenser for den enkelte, familien og samfundet. Derfor er tiden ikke til, at man ud fra personlige eller politiske interesser bruger medierne til at grave grøfter mellem etniske grupper og det danske samfund ved at fokusere på påklædning.

Jeg vil opfordre politikere og meningsdannere til ikke at se gruppen og det enkelte menneske som objekter, som skal styres via love og regler.

Vågn hellere op og se den store del af de etniske grupper, som er interesseret i dialog og diskussioner om integrationsproblematikken. Se de etniske grupper som en resurse med stor arbejdsmæssig og kulturel kapital. Kulturel forskellighed er ikke et problem, men et udviklingspotentiale.

Ahmet Demir er cand pæd., familieterapeut og socialkonsulent.