Døde hummere, opskyllede fisk og fedtemøg i tykke lag. Iltsvindet er lige nu det værste i 22 år - kun overgået af rekordåret 2002. Det viser den nye iltsvindsrapport fra DCE ved Aarhus Universitet, som er offentliggjort fredag.
Det viser den nye iltsvindsrapport fra Institut for Ecoscience, DCE, ved Aarhus Universitet, som er offentliggjort fredag.
- Iltsvindet har nu ramt voldsomt store områder med et samlet areal større end Sjælland og Fyn tilsammen. Det er en forøgelse på næsten 50 procent sammenlignet med samme tid sidste år, siger seniorforsker Jens Würgler Hansen fra DCE.
Heraf er et område på størrelse med Lolland-Falster ramt af kraftigt iltsvind.
- Når det samlede areal med iltsvind er så omfattende nu, så skyldes det, at iltsvindet breder sig ud i Kattegat og ned i Storebælt, som vi også så i 2023 for første gang siden 2008.
- Det er områder, som sjældent bliver ramt af iltsvind. De områder kan komme sig igen hurtigere. Men det potentielle tab af mange arter er større der, siger Jens Würgler Hansen.
Bedre regulering
Rådet for Grøn Omstilling mener på baggrund af rapporten, at de politiske forhandlinger om en grøn trepartsaftale bør føre til større regulering af kvælstof i den kommende aftale.
- Der er brug for, at det langt tydeligere fremgår af Treparten, at hvis udtagningen ikke når i mål i 2027, så kommer der regulering – både målrettet og generelt – helt op til et niveau, som sikrer havmiljøet, siger seniorrådgiver Niklas Sjøbeck Jørgensen i en pressemeddelelse.
Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, mener, at Danmark "står i en katastrofal situation i forhold til vores havmiljø". Hun retter sigtekornet direkte mod landbrugets udledninger af kvælstof.
- Vores intensive landbrugsproduktion har haft en alt for stor udledning af kvælstof, og vi efterlader en markant ringere natur til kommende generationer, hvis ikke der bliver rettet op på det her, siger hun i en pressemeddelelse.
Samme områder
Det er de velkendte områder, der altid bliver ramt hårdest igen og igen. Herunder Limfjorden samt det sydlige Lillebælt, Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord, Haderslev Fjord og Det Sydfynske Øhav.
De værste steder med kraftigt iltsvind er blandt andet Limfjorden i Lovns Bredning med fiskedød og Løgstør Bredning med døde hummere. Dertil kommer Sydfyn samt den vestlige del af Hesselø Bugt nord for Sjælland og Hevring Bugt nord for Djursland.
Ifølge Jens Würgler Hansen viser udbredelsen af iltsvind, at der er behov for en markant indsats for det danske havmiljø.
- Rapporten dokumenterer, at kæmpestore arealer i det danske havmiljø har det rigtigt, rigtigt skidt. Det kræver handling, som skal komme hurtigt og skal være massiv. Det ville være endnu mere tydeligt, hvis man kiggede under havoverfladen nu, siger han.
Rapporten kommer, netop som de politiske forhandlinger om den grønne trepart er gået i gang.
Der skal udtages mere end 15 procent landbrugsjord i Danmark for at skabe mere skov og natur samt ikke mindst nedbringe landbrugets udledninger af kvælstof til vandmiljøet.
I sidste uge kom en allerede nu meget omdiskuteret rapport fra Finansministeriet, som peger på tre mulige scenarier for kvælstof. Herunder et scenarie der faktisk lemper på kravene til landbruget.
- Iltsvindsrapporten viser, hvor vigtigt det er, at vi får gennemført den grønne trepartsaftale. Vi skal handle nu, så vi kan få livet tilbage i vores fjorde, siger minister for den grønne trepart, Jeppe Bruus (S).
- Rapporten viser også, at vores havmiljø er under stort pres og mange steder gisper efter vejret. Forskellen fra nu og sidste år er, at vi har en grøn trepartsaftale, som viser vejen frem, siger han.
Den grønne trepartsaftale forhandles i disse dage med Folketingets partier.
/ritzau/cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
