jobCAMP 08: At fremrykke velfærdsaftalen fra 2019 til 2009 ville løse mange problemer, sagde formand for Arbejdsmarkedskommissionen Jørgen Søndergaard på KL's jobCAMP 08
jobCAMP 08Søndergaard høstede latter fra de 600 deltagere i konferencesalen i Århus, da han ikke kunne lade være med at ønske sig bare ét ciffer ændret i de aftaler, der først træder i kraft om ti år, men som i hans optik vil gøre rigtig meget gavn ved at træde i kraft hurtigst muligt.
I sin - og kommissionens - opgave med at pege på forslag, der kan øge arbejdsudbuddet og dermed modvirke udfordringerne i beskæftigelsessituationen kunne han ikke andet end at se generationen, der netop er født fra 1949 til 1958 som modtagere af en særlig gave - de får lov at være på efterløn længere end alle andre.
Overordnet set lyder opgaven på at 'finde' omkring 100.000 personer til at kompensere for de mindre årgange: Som borgmester i Rødovre, Erik Nielsen (S) og formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg beskrev det: Hver gang otte går på pension, er der fem nye klar til arbejdsmarkedet.
Stress-tilstand
Søndergaard beskrev arbejdsmarkedet som værende i en stress-tilstand, hvor den nuværende høje beskæftigelse presser lønnen op, som så igen er med til at forværre erhvervenes konkurrenceevne og føre til øget ledighed. At der i de senere år har været overskud på de offentlige finanser så han som et snart overstået kapitel. Derfor handler udfordringen også om at finde 14 milliarder årligt - nu og i al fremtid for at kompensere for de manglende skatteindtægter.
Han pegede på flere løsninger til at kompensere for de demografiske udfordringer: Skaffe mere udenlandsk arbejdskraft og f.eks. udvide den ugentlige arbejdstid, men hvad der virkelig ville skæppe i kassen, ville for ham at se være at være at skubbe tilbagetrækningsalderen længere frem - og gøre det tidligere end ellers planlagt. Netop tiårsperioden fra 2009 til 2019, hvor politikerne i dag har fastsat senere pension og udfaset efterløn, er for ham at se den kritiske.
Paradoks
At få 50.000 til 100.000 fra offentlig forsørgelse ind på arbejdsmarkedet er en anden side af sagen. Han opregnede, hvordan ledige, syge, barslende, efterlønnere m.fl. i dag bliver til i alt 811.000 personer. I den sammenhæng spurgte han også, om ikke unge, der 'er unødigt længe under uddannelse' eventuelt kunne komme hurtigere i gang.
Men først og fremmest så han en forkortelse af dagpengeperioden - som der også rent aktuelt forhandles om på Christiansborg - fra fire til to år som en nødvendighed.
Den kortere tid vil efter alt at dømme få flere i arbejde, ræsonnerede han. Bl.a. efter undersøgelser, der viser en stærkere tilbøjelighed for ledige til at finde et jo i perioden lige op til dagpengeperiodens slut.
Faktisk syv gange større chance for at finde arbejde i de seneste uger end tidligere.
Jørgen Søndergaard sluttede sit indlæg med at pege på, hvad han så som et paradoks i, at vi på den ene side har historisk lav ledighed og på den anden siden
åbenbart producerer flere og flere, der ikke kan begå sig på arbejdsmarkedet og ender på langvarig forsørgelse. Et paradoks, han ikke kunne forklare.
I sin - og kommissionens - opgave med at pege på forslag, der kan øge arbejdsudbuddet og dermed modvirke udfordringerne i beskæftigelsessituationen kunne han ikke andet end at se generationen, der netop er født fra 1949 til 1958 som modtagere af en særlig gave - de får lov at være på efterløn længere end alle andre.
Overordnet set lyder opgaven på at 'finde' omkring 100.000 personer til at kompensere for de mindre årgange: Som borgmester i Rødovre, Erik Nielsen (S) og formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg beskrev det: Hver gang otte går på pension, er der fem nye klar til arbejdsmarkedet.
Stress-tilstand
Søndergaard beskrev arbejdsmarkedet som værende i en stress-tilstand, hvor den nuværende høje beskæftigelse presser lønnen op, som så igen er med til at forværre erhvervenes konkurrenceevne og føre til øget ledighed. At der i de senere år har været overskud på de offentlige finanser så han som et snart overstået kapitel. Derfor handler udfordringen også om at finde 14 milliarder årligt - nu og i al fremtid for at kompensere for de manglende skatteindtægter.
Han pegede på flere løsninger til at kompensere for de demografiske udfordringer: Skaffe mere udenlandsk arbejdskraft og f.eks. udvide den ugentlige arbejdstid, men hvad der virkelig ville skæppe i kassen, ville for ham at se være at være at skubbe tilbagetrækningsalderen længere frem - og gøre det tidligere end ellers planlagt. Netop tiårsperioden fra 2009 til 2019, hvor politikerne i dag har fastsat senere pension og udfaset efterløn, er for ham at se den kritiske.
Paradoks
At få 50.000 til 100.000 fra offentlig forsørgelse ind på arbejdsmarkedet er en anden side af sagen. Han opregnede, hvordan ledige, syge, barslende, efterlønnere m.fl. i dag bliver til i alt 811.000 personer. I den sammenhæng spurgte han også, om ikke unge, der 'er unødigt længe under uddannelse' eventuelt kunne komme hurtigere i gang.
Men først og fremmest så han en forkortelse af dagpengeperioden - som der også rent aktuelt forhandles om på Christiansborg - fra fire til to år som en nødvendighed.
Den kortere tid vil efter alt at dømme få flere i arbejde, ræsonnerede han. Bl.a. efter undersøgelser, der viser en stærkere tilbøjelighed for ledige til at finde et jo i perioden lige op til dagpengeperiodens slut.
Faktisk syv gange større chance for at finde arbejde i de seneste uger end tidligere.
Jørgen Søndergaard sluttede sit indlæg med at pege på, hvad han så som et paradoks i, at vi på den ene side har historisk lav ledighed og på den anden siden
åbenbart producerer flere og flere, der ikke kan begå sig på arbejdsmarkedet og ender på langvarig forsørgelse. Et paradoks, han ikke kunne forklare.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
