RANDERS: Tirsdag sendte miljøministeriet to påbud afsted til Nordic Waste. I påbuddende var der fra ministeriet krav om at virksomheden igangsætter forebyggende foranstaltninger og fremlægger dokumentation for at virksomheden kan stille økonomisk sikkerhed.
Nordic Waste fik kun 24 timer til at svare på de to påbud, og igår onsdag tikkede svaret ind i ministeriet. Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til DR og TV2 Østjylland.
Siden starten af december har Randers Kommune allerede brugt 41 mio. kr. på arbejdet med at undgå en miljøkatastrofe, hvor de cirka tre millioner kubikmeter forurenede jord fra Nordic Waste-grunden er på vej mod Alling å og videre ud i Randers fjord og naturen. En undersøgelse, som Randers Kommuner har fået lavet, viser at jordskreddet kan vare op til to år.
Tirsdag besluttede Folketinget at stille en sikkerhed på 205 mio. kr., som redningskrans til Randers Kommune, hvis Nordic Waste ikke selv kan stille økonomisk sikkerhed.
Ikke tilfredsstillende
- Vi kan bekræfte, at vi har sendt et høringssvar, og det gjorde vi inden deadline klokken 16, siger Nordic Wastes presseansvarlige Søren Møgelvang Nielsen til TV2 Østjylland.
Nordic Waste vil dog ikke fortælle, hvad de har svaret til Miljøministeriet. Magnus Heunicke vil heller ikke fortælle, hvad virksomheden har svaret. Men han fortæller gerne, at de svar ministeriet har fået ikke er gode nok.
- Vi er ikke i den fase, hvor vi nu har fået et svar fra dem, som jeg synes er tilfredsstillende, siger han til DR.
Derfor tyder meget på, at der er nye påbud på vej til Nordic Waste, uddyber miljøministeren.
- Det er ikke sådan, at de har afværget et påbud. Tværtimod tyder alt på, at der kommer til at være to påbud til virksomheden, og de bliver givet, så snart vores jurister er færdige med at håndtere høringen, fortsætter Heunicke.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.