De færreste 60-årige oplever sig i dag som ”ældre”, og derfor opleves det utidssvarende, at et råd for borgere over 60 år kaldes ældreråd.
Sådan lød et af argumenterne, da byrådet i Holstebro for nylig skulle tage stilling til, om kommunens ældreråd måtte skifte navn til seniorråd.
Det andet argument var, at det er en udfordring for en del borgere at skelne mellem det kommunale ældreråd og den landsdækkende organisation Ældre Sagen.
Spørgsmålet er aktuelt, fordi der til efteråret skal vælges nye råd. Forvaltningen havde undersøgt sagen og konstaterede, at selv om lovgivningen omtaler ældreråd, har flere valgt at kalde sig seniorråd, og at der ikke er nogen forskel bortset fra navnet.
Ifølge byrådsreferatet var der 1. november 48 kommuner med et ældreråd, 48 kommuner med et seniorråd og to kommuner med et ældre- og seniorråd. Byrådet godkendte navneændringen til Holstebro Seniorråd, og dermed er der nu på landsplan flere seniorråd end ældreråd.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.