Af Ulla Astman
NORDJYLLAND: Kommunerne i Region Nordjylland har bedt regionen om at sænke taksterne på socialområdet. Det skete på et møde mellem regionens borgmestre og regionsrådsformanden tirsdag.
Baggrunden er naturligvis den pressede økonomi i kommunerne.
Selv om jeg har forståelse for de problemer, en presset økonomi giver, ser jeg med stor bekymring på, at besparelserne nu skal ramme dårligt stillede i samfundet - de fysisk handikappede, psykisk udviklingshæmmede og borgere med psykiske lidelser.
Hvis besparelserne bliver gennemført vil det føre til klare serviceforringelser. Brugerne får en ringere behandling, så det vil gå ud over de højtspecialiserede ydelser.
Efter strukturreformen har kommunerne overtaget hele myndigheds- og finansieringsansvaret på det specialiserede område, mens regionen som driftsherre driver en række tilbud for kommunerne.
Trods øget pres på området er det lykkedes regionen generelt at sænke taksterne på socialområdet - det er sket efter overgangen fra amt til region. Regionen reducerede så sent som sidste år omkostningerne på socialområdet og satte samtidig taksterne ned.
Det gør naturligvis indtryk på mig, når kommunerne kræver en ny takstnedsættelse. Men det må være en forudsætning, at alle kommuner er enige i anbefalingen.
Jeg kan være meget bekymret for serviceforringelserne. Men i den sidste ende vil en takstnedsættelse og konsekvensen med serviceforringelser være kommunernes ansvar.
Ulla Astman (S), formand for regionsrådet i Region Nordjylland.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.