
Det er en politisk ambitionen, at en "stor grad af produktionen" af krigsskibe til den danske flåde kan ske i Danmark. Det fremgår af en flådeplan, som er præsenteret tirsdag.
De konkrete detaljer udestår fortsat. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.
Planen for krigsskibene kommer, først når forsvarsalliancen Natos styrkemål kendes. De kommer til at omhandle krav til Forsvarets styrke, og de ventes først til juni.
Herefter besluttes det, hvad der skal anskaffes og hvordan, og hvor dyrt det bliver.
På et pressemøde siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at detaljerne kommer på plads i første halvdel af 2025.
- Vi skal opbygge og udbygge, så Danmark i fremtiden også har en flåde, der kan beskytte rigsfællesskabets interesser på havet, siger ministeren.
Blandt nogle af de partier, der er med i aftalen, er der uenighed om, hvor vigtigt det er, at krigsskibene bygges i Danmark.
Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne mener, at de skal bygges i Danmark, mens det for De Konservative ikke er vigtigt, hvor i verden skibene bygges. Det politiske slagsmål om byggeriet vil altså fortsætte den kommende tid.
Også Dansk Metal håber, at dagens aftale kan være med til at skabe lokale arbejdspladser.
- Hvis danskerne kan se, at forsvarspolitikken er med til at skabe aktivitet og udvikling hele vejen ud til kajkanten i Produktionsdanmark, så tror vi også på, at det er med til at fremtidssikre opbakningen til det danske forsvar. Hælder vi bare alle pengene i udenlandske lommer, så er det ikke givet, at danskernes opbakning holder hele vejen. Og det har vi ikke råd til, siger Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.
Kommuner følger spændt med
Flere kommuner har det seneste år presset på, for at deres landsdele vinder opgaven med at bygge de nye skibe.
Samtlige 11 kommuner i Nordjylland samt Region Nordjylland vil gå sammen om at bygge militære fartøjer til Forsvaret og foreslår, at skibsværftet skal opføres på Frederikshavn havn.
Også på Fyn har man sat sig for at vinde opgaven med militært skibsbyggeri. Her har samtlige fynske borgmestre oprettet en alliance, der blandt andet består af værfter og private virksomheder.
Lolland Kommune er også i spil. Den 1. april havde kommunen besøg af statsminister Mette Frederiksen (S), hvor hun eftersigende drøftede mulighederne for at bygge krigsskibe i Rødbyhavn, sammen med borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
Han fortæller til lokalmediet Folketidende, at der også er kommercielle aktører, som har henvendt sig til kommunen om mulighederne for bl.a. at bygge krigsskibe.
Sidste år slog en rapport fast, at intet dansk værft i dag er klar til på egen hånd at kunne bygge de største krigsskibe, som indgår i flåden.
Det fremgik i en rapport med anbefalinger fra Det Nationale Partnerskab for det maritime område. Fyn og øerne blev i rapporten nævnt som en mulig grobund for fremtidigt skibsbyggeri, blandt andet fordi en række værfter har til huse her.
Flere elementer om flådeplan
Mens de endelige detaljer om krigsskibe mangler, så er der mere klarhed over andre elementer i flådeplanen.
Der er enighed om anskaffe 26 mindre skibe. Heraf 21 skibe til Marinehjemmeværnet, fire havmiljø- og minelægningsfartøjer og et skib, som kan overvåge undersøiske infrastruktur såsom havkabler.
Det flugter med det udspil, som regeringen kom med i slutningen af marts. Disse skibe ventes tilsammen at koste cirka fire milliarder kroner.
De finansieres med midler fra forsvarsforliget og den såkaldte "accelerationsfond", som regeringen kalder den, og som har til formål at styrke det danske forsvar ekstraordinært i 2025 og 2026 med i alt 50 mia. kr.
Tidligere i år fremlagde regeringen og partierne bag forsvarsforliget en aftale, hvor det blevet slået fast, at der afsættes yderligere 120 mia. kr. til oprustningen af det danske forsvar frem til 2033.
De penge blev lagt oven i de 200 mia. kr., der i forvejen var øremærket Forsvaret i samme periode.
Det er regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale, som står bag forsvarsforliget.
/ritzau/lal/esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.