AALBORG: Aalborg Kommune har fået midler fra satspuljen til et toårigt projekt med fokus på forebyggende, lettere behandling af børn og unge, der oplever psykisk mistrivsel. Det kan enten være i form af angst, depression eller adfærdsvanskeligheder. Behandlingen skal ske ud fra programmet Mind My Mind, der er udviklet af Psykiatrifonden og egnet til børn i alderen seks til 16 år.
- Med Mind My Mind får vi mulighed for at nå nogle børn og unge, som vi ikke normalt er i kontakt med i PPR - og det er rigtigt godt. For vi ved, at der sidder børn og unge på alle skoler, som udviser tegn på forskellige former for psykisk mistrivsel, og dem skal vi hjælpe så tidligt som muligt, siger Johanne Felbo, afsnitsleder hos PPR i Aalborg.
Programmet bygger på forskning, der viser, at en tidlig indsats med en lettere behandling kan styrke det enkelte barn til at tackle hverdagsudfordringer i forbindelse med symptomer på angst eller depression. Fire psykologer fra PPR skal stå for behandlingen i tæt samarbejde med Psykiatrifonden og Region Nordjylland. Mind My Mind er individuel og tilpasses det enkelte barn, og selve forløbet sker i tæt samarbejde med forældrene.
- Mind My Mind har vist effektive resultater i andre kommuner i forhold til børnenes trivsel, og jeg glæder mig meget til at følge projektet her i Aalborg. Jeg håber, at det kan være med til gøre en forskel for de af vores elever, som ikke nødvendigvis har brug for en indgribende indsats, men som med en lettere psykiatrisk behandling kan lære at takle svære situationer i hverdagen både i skolen og hjemme, siger skolerådmand Jan Nymark Thaysen (V).
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.