dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Byrådsmedlemmerne i Nyborg besætter ti udvalg, men efter nytår ændres det. (Arkivfoto)
Nyborg Kommune

Nyborg nedlægger fire udvalg for at spare

Kommunen går fra ti til seks faste udvalg. Et forslag om at nedlægge bl.a. ungdomsråd og integrationsråd er udskudt.
8. SEP 2025 10.30

NYBORG: Der bliver færre udvalgsposter at fordele efter kommunalvalget i Nyborg, når antallet af faste udvalg efter alt at dømme går fra ti til seks.

I budgetaftalen for 2024 var der enighed om at skære i det usædvanligt høje antal faste udvalg – både for at spare vederlag til politikerne og tid i administrationen, når samme sag ikke skal rundt i flere udvalg. I budgetaftalen for 2025 blev det besluttet at indlægge en besparelse på 1 mio. kr. om året fra 2026 som følge af beslutningen.

Med hjælp fra Lundgaard Konsulenterne har kommunen været igennem en proces for at klarlægge den politiske struktur, og nu er direktionen klar med sit forslag, som blev taget til efterretning af økonomiudvalget i den forløbne uge.

Det går ud på, at der fremover kun bliver seks stående udvalg med hver syv medlemmer:

  • Økonomi- og Erhvervsudvalg
  • Kultur- og Fritidsudvalg
  • Teknik-, Miljø- og Klimaudvalg
  • Sundhed- og Ældreudvalg
  • Social- og Beskæftigelsesudvalg
  • Børn- og Skoleudvalg

Derimod foreslås det at nedlægge fire udvalg:

  • Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
  • Beskæftigelse- og Integrationsudvalget
  • Klima- og Naturudvalget
  • Erhvervs- og Udviklingsudvalget

Den struktur vil give en årlig udgift til vederlag på knap 5,9 mio. kr., mens den hidtidige struktur ville koste godt 6,8 mio. kr., altså næsten en mio. kr. mere. Besparelsen kommer i form af fire færre formandsvederlag og 20 færre udvalgsposter. 

Vil nedlægge råd

Administrationen har også efter ønske fra økonomiudvalget lavet et forslag til færre udpegninger til udvalg, nævn og bestyrelser.

Det er resulteret i en længere liste, som bl.a. omfatter nedlæggelse af kommunens ungdomsråd, uddannelsesråd, udviklingsråd, udvalg for mangfoldighed og ligestilling, integrationsråd og facaderåd. 

Sagen blev udsat af økonomiudvalget for at få en ny drøftelse af sagen. Den endelige afgørelse ligger i byrådet.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nyborg-vil-nedlaegge-fire-udvalg-for-at-spare

GDPR