Som led i aftalen mellem regeringen og KL om dokumentation på området for udsatte børn og unge har Danmarks Statistik lavet en publikation med nye data. Publikationen belyser, hvordan børn og unge, som modtager foranstaltninger, klarer sig i forhold til uddannelse, kriminalitet og sundhed sammenlignet med børn og unge, der ikke modtager støtte.
Publikationen belyser gruppen af udsatte børn og unge samt voksne, der har modtaget foranstaltninger som barn eller ung enten i form af en anbringelse uden for eget hjem eller bestemte former for forebyggende foranstaltninger som for eksempel tildeling af fast kontaktperson eller aflastningsophold.
Du kan blandt andet. læse, at:
• 15.300 børn og unge var anbragt uden for hjemmet i 2007. Heraf var flest frivillige anbringelser.
• 12.600 børn og unge modtog forebyggende foranstaltninger i 2007.
• Anbragte børn og unge er typisk anbragt i plejefamilie i cirka 1.000 dage, dvs. næsten tre år.
• 15-17-årige udsatte unge havde i gennemsnit kontakt med lægen to gange mere end ikke-udsatte i 2007.
• Flere end hver sjette af de kriminelle 20-39-årige i 2007 har tidligere modtaget sociale foranstaltninger som børn.
• Mere end hver tiende udsatte 15-17-årige har en dom for kriminalitet.
• 49 pct. af anbragte unge på 16 år havde en 9. klasses eksamen, mens det gjaldt for 57 pct. af unge med forebyggende foranstaltninger. 81 pct. af ikke-udsatte 16-årige havde en 9. klasses eksamen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.