Forskere ser på sekundære boliger i landdistrikter som et muligt udviklingsspor for kommuner i tilbagegang - når nu det ikke kan være anderledes
20. APR 2009 15.11
VEJEN og LANGELAND: 'Dobbeltbosætning - en vej til udvikling?' lyder titlen på en ny rapport fra Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL), Syddansk Universitet:
Det centrale spørgsmål i rapporten er, om dobbeltbosætning, dvs. eje og anvendelse af en helårsbolig selv om man har primær adresse på en anden bolig, kan være en attraktiv udviklingsvej for landdistriktskommuner, som oplever vigende befolkningsantal og stigende aldersgennemsnit.
Undersøgelsens hovedresultater er, at dobbeltbosætning har et relativt stort omfang på Langeland, hvor potentielt 29 pct. af boligerne til beboelsesformål er genstand for dobbeltbosætning med en overvægt af disse beliggende i landzone. For Vejens vedkommende er tallet 10 pct. med en overvægt i byzone - overvejende udlejningsejendomme.
Undersøgelsen har også kigget særskilt på nedlagte landbrugsejendomme i de to kommuner. Her er resultatet at 25 pct. af disse på Langeland er ejet af folk med primær adresse udenfor kommunen. Det tilsvarende tal for Vejen kommune er 2 pct.
Interviews på Langeland afdækkede en overvejende positiv indstilling blandt de lokale til dobbeltbosætning, da respondenterne gav udtryk for at udviklingen (faldende befolkningsantal) synes uafvendelig.
Rapporten konkluderer, at dobbelt bosætning kan være en relevant udviklingsvej. Men resultaterne indikerer også, at især naturværdier er nødvendige for at tiltrække interesserede dobbeltbosættere.
Undersøgelsen peger på, at dobbeltbosætning og dermed en lempelse af bopælspligten kan være en måde at vedligeholde kvaliteten af det fysiske miljø, men at det ikke nødvendigvis løser mere langsigtede problemer for kommuner i negativ udvikling.
Det centrale spørgsmål i rapporten er, om dobbeltbosætning, dvs. eje og anvendelse af en helårsbolig selv om man har primær adresse på en anden bolig, kan være en attraktiv udviklingsvej for landdistriktskommuner, som oplever vigende befolkningsantal og stigende aldersgennemsnit.
Undersøgelsens hovedresultater er, at dobbeltbosætning har et relativt stort omfang på Langeland, hvor potentielt 29 pct. af boligerne til beboelsesformål er genstand for dobbeltbosætning med en overvægt af disse beliggende i landzone. For Vejens vedkommende er tallet 10 pct. med en overvægt i byzone - overvejende udlejningsejendomme.
Undersøgelsen har også kigget særskilt på nedlagte landbrugsejendomme i de to kommuner. Her er resultatet at 25 pct. af disse på Langeland er ejet af folk med primær adresse udenfor kommunen. Det tilsvarende tal for Vejen kommune er 2 pct.
Interviews på Langeland afdækkede en overvejende positiv indstilling blandt de lokale til dobbeltbosætning, da respondenterne gav udtryk for at udviklingen (faldende befolkningsantal) synes uafvendelig.
Rapporten konkluderer, at dobbelt bosætning kan være en relevant udviklingsvej. Men resultaterne indikerer også, at især naturværdier er nødvendige for at tiltrække interesserede dobbeltbosættere.
Undersøgelsen peger på, at dobbeltbosætning og dermed en lempelse af bopælspligten kan være en måde at vedligeholde kvaliteten af det fysiske miljø, men at det ikke nødvendigvis løser mere langsigtede problemer for kommuner i negativ udvikling.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
