ODDER: "Hvad er vigtigt for dig i udviklingen af Odder Kommune – og hvordan kan vi med budget 2026 sætte retningen for det?"
Det spørgsmål stiller Odder Kommune sine borgere i et åbent spørgeskema, hvor der efterlyses input til en række prioriterede indsatsområder, som kommunens fire politiske udvalg fremhæver som centrale for budget 2026 og den fremtidige udvikling af kommunen.
Det drejer sig om emner under følgende udvalg: Børn og skole, Klima og plan, Kultur og fritid og Sundhed og voksne.
Spørgeskemaet kan besvares frem til 24. august, inden kommunalbestyrelsen behandler de nye bidrag på et budgetseminar den 29. august.
Det er ikke første gang, at kommunen beder dens borgere om hjælp til budgettet. I 2024 gennemførte Odder Kommune en tilsvarende spørgeundersøgelse med titlen "Budget 2025 - fire udfordringer", hvor 203 borgere deltog og delte deres perspektiver på kommunens fremtidige prioriteringer.
Her pegede borgerne blandt andet på behovet for større lokal inddragelse i klimasikring og gav herunder udtryk for bekymring over, hvor anlægsprojekter placeres i landsbyerne. Resultaterne blev samlet i en rapport, som giver et indblik i borgernes ønsker og prioriteringer.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.