I Vestjylland stemmer man oftere personligt

I 24 af landets kommuner satte omkring ni ud af ti borgere deres kryds ved en kandidat i stedet for et parti til KV21. I de små landkommuner stemmer man nemlig i langt højere grad personligt, end man gør i de store, viser en ny opgørelse fra Momentum. 

Årsagerne kan være mange, men Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, kan pege på flere forklaringer, der har betydning, når vi i stemmeboksen sætter vores kryds ved enten et partibogstav eller et navn. Her spiller ens politiske lejr en stor rolle, og det samme gør lokal identitet og kommunal anciennitet, siger han til DK Nyt.

De samme faktorer nævnes af Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, som samtidig understreger, at kommunalpolitik stadig har en særlig karakter.

- Tidligere lød det ofte, at kommunalvalget ville komme til at ligne folketingsvalget mere og mere. Det holder bare ikke. Tværtimod kan vi se, at kommunerne fortsat fastholder en høj grad af personlige stemmer. Det taler imod, at forskellene mellem de politiske niveauer udlignes, siger han.

Ifølge Kasper Møller Hansen ligger en stor del af forklaringen også i, at de venstreorienterede partier er mere kollektivt orienterede.

- Hvis fx Enhedslisten er stor i en kommune, så vil der ikke være så mange personlige stemmer. Derfor vil man se, at i København stemmer de ikke så meget personligt. Det gælder oftest alle de større byer, fortæller Kasper Møller Hansen.

Lokal anciennitet spiller en væsentlig rolle

Ulrik Kjær påpeger, at man groft sagt kan sige, at jo længere væk fra København man kommer, desto mere personligt stemmer vælgerne. I de jyske kommuner har man nemlig en lang tradition om at stemme personligt.

- Det har også en betydning, at hele den kommunale identitet er stærkere i landkommunerne. Her er borgmesteren måske mere kendt, og den kommunale anciennitet, altså hvor længe du har boet i kommunen, er større end i de store kommuner, siger Kasper Møller Hansen.

Mange unge flytter til de større kommuner, når de skal starte på en uddannelse. Derfor har de et helt andet tilhørsforhold til kommunen, end man har i de mindre kommuner, hvor folk er ældre og har boet der længere.

Pendlere, der dagligt rejser ind og ud af en kommune, stemmer ikke anderledes af den grund. Det afgørende er snarere, hvor længe man har haft bopæl i kommunen.

- Der er særlige træk ved folketingsvalg og kommunal- og regionsrådsvalg. Ved kommunalvalget stemmes der fortsat i høj grad personligt. Det skyldes blandt andet, at kommunerne er mindre end storkredsene, og at mange derfor lægger vægt på at stemme på nogen fra deres nærområde. Det betyder noget, om man kender en kandidat – og helst en, man har tillid til. Det er en vigtig del af den særlige kommunale virkelighed, som fortsat lever i bedste velgående, siger Ulrik Kjær.

Denne pointe bakkes op af Kasper Møller Hansen, som tilføjer, at det også kan ses i en by som København.

- Man kan sige, at også inde i byerne kan der faktisk være en identitet i, at man bor på fx Vesterbro eller Nørrebro. Identiteten kan betyde rigtig meget for det lokale kendskab til den enkelte kandidat.

Han tilføjer derudover:

- I de større byer er der længere mellem kandidaterne målt på antallet af borgere, og derfor er den nærhed, man ofte oplever i landkommuner, som regel stærkere end i de større kommuner.