Region Hovedstadens nu annullerede udbud af siddende sygetransport omfattede hele regionen og var opdelt i fem delområder. I delområde Syd havde Falck afgivet det laveste bud på opgaven, som tidligere blev varetaget af Movia. Bliver Falck valgt med et lignende bud et den nye udbudsrunde, tegner det til en væsentlig fordyrelse. Det skriver BeredskabsInfo.
Falcks bud var 31,6 mio. kr. højere end Movias pris i 2024 på 33,1 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 96 pct. Regionen understreger dog, at der er sket ændringer i antallet og typen af køretøjer, hvilket gør en direkte sammenligning vanskelig. Ifølge regionen har Movia tilkendegivet, at deres priser ville have været uændrede, hvis samarbejdet var fortsat. Delområde Syds andel af de samlede udgifter til siddende sygetransport ville med resultatet af udbuddet være steget fra 17,5 pct. til 28 pct.
Udbuddet blev annulleret i begyndelsen af august 2025 efter en klage fra en virksomhed, der deltog i processen. Klagenævnet vurderede, at et krav i udbudsmaterialet om en sidebegrænsning på 20 sider ikke var formuleret klart nok. Annulleringen alene medfører ekstraudgifter på 17,4 mio. kr., som dækker en midlertidig løsning, frem til nye kontrakter kan træde i kraft 1. juni 2026.
De nuværende kontrakter med Falck og HB-Care udløber 30. september, men er blevet forlænget. Falck modtager i den forbindelse et engangsbeløb på 12,4 mio. kr. til etableringsomkostninger, herunder anskaffelse af køretøjer og bemanding. Ifølge regionen har Falck afviklet en del af sin vognpark og tilpasset organisationen forud for kontraktens ophør.
Udgifterne finansieres af regionens samlede råderum, som blandt andet er skabt af fremrykkede medicinindkøb og uændrede ejendomsskatter.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.