dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

16-årig idømt fængsel for knivstikkeri dagen efter anholdelse

KORT NYT
19. AUG 2025 14.33

SKANDERBORG: En 16-årig dreng er blevet idømt ti måneders ubetinget fængsel, dagen efter at han blev anholdt for at have stukket en jævnaldrende dreng med en kniv. Drengen er tirsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens, som altså har afsagt en straksdom.

Det var omkring klokken 08.50 mandag, at politiet fik en anmeldelse om et knivstikkeri ved 10. klasses-centeret i Skanderborg, hvor en 16-årig dreng var blevet stukket med en kniv - blandt andet i ryggen. Han er i stabil tilstand, har Sydøstjyllands Politi tidligere oplyst.

Kort efter klokken 10.00 blev en anden 16-årig dreng anholdt for overfaldet. Tirsdag erkendte drengen hele forløbet omkring knivstikkeriet, skriver Horsens Folkeblad. Ifølge den nu dømte 16-årige var det en konflikt mellem de to drenge, der førte til knivstikkeriet. Drengen har forklaret, at han er blevet mobbet i en gruppe på det sociale medie Snapchat. Det gjorde ham så frustreret og vred, at han til sidst stak den anden dreng tre gange med en medbragt kniv, skriver lokalmediet.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/16-aarig-idoemt-faengsel-for-knivstikkeri-dagen-efter-anholdelse

GDPR