dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Odense stemmer nej til en Palæstinas Plads efter ophedet debat

Onsdag stemte politikerne i Odense nej til et forslag om at navne give en plads efter Palæstina, efter en debat som ifølge flere politikere kom ud af proportioner.

ODENSE: Odense Kommune vil ikke navngive en plads efter Palæstina, ligesom Københavns Kommune gjorde tidligere i år. Det besluttede et flertal i byrådet under en ophedet debat onsdag aften, skriver TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende.

Forslaget var stillet af Enhedslisten, som ønsker at kommunen navngiver en plads eller eventuelt en park, vej eller gade efter Palæstina.

- Det er muligt at sende et lokalt signal om fællesskab og empati. Mange med palæstinensisk baggrund er stærkt påvirket af de grusomheder, der finder sted, sagde byrådsmedlem for Enhedslisten Reza Javid under byrådsmødet, der henviste til den igangværende Israel-Palæstina-konflikt, skriver Fyens Stiftstidende.

Debatten tog til med beskyldinger frem og tilbage mellem højre og venstre fløj i byrådet, som til sidst fik borgmester Peter Rahbæk Juel (S) til at gribe ind og bede to politikere om at sætte sig ned. Flere af kommunens politikere tilkendegav efterfølgende, at debatten var kommet ud af proportioner.

Enhedslisten fik kun opbakning fra Radikale Venstre og SF til forslaget om at navngive en Palæstina Plads i Odense. Der var dog flertal for en resolutionstekst, der lyder, at man skal undersøge, om man skal lave om på den nuværende måde at navngive veje og pladser på – og hvem der i givet fald skal have kompetencen til det fremover.

lal

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/odense-stemmer-nej-til-en-palaestinas-plads-efter-ophedet-debat

GDPR