dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Kl's Næsteformand Peter Rahbæk Juel (S) og formand Martin Damm (V) skriver sammen i et debatindlæg, at der ikke "skal bruges en krone mere" på det statslige bureaukrati, som "kommunerne desværre stadig bruger alt for mange kræfter på at håndtere."
KL

KL mener:
Økonomiaftalen skal styrke kernevelfærden i en ustabil verden

Forinden økonomiforhandlingerne gør KL det klart, at den nære velfærd skal styrkes, mens det statslige bureaukrati fortsat skal slankes.
7. MAJ 2025 14.03

Økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen skydes igang i dag med det første sættemøde. 

Forinden forhandlingerne er formand Martin Damm (V) og næsteformand Peter Rahbæk Juel (S) kommet med et fælles debatindlæg, som sætter fokus på netop de områder, KL vil kæmpe for i forhandlingerne.

De påpeger bl.a., at når verden er mere ustabil, er det kun vigtigere, at velfærdssamfundet kan skabe ro, tryghed og stabilitet i danskernes hverdag.

"Det er pædagogen, der møder vores barn med et kram. SOSU’en, der med en omsorgsfuld hånd hjælper vores gamle far op om morgenen. Socialrådgiveren, der har vores ryg, når livet har væltet os omkuld. Det er velfærdssamfundet, der gør, at vi hver dag kan gå på arbejde og bidrage til samfundet. Velvidende at der bliver passet godt på vores børn og ældre familiemedlemmer, mens vi er på job," skriver de i indlægget.

Mindre statslig bureakrati

Formanden og næstformanden understreger i indlægget, at velfærdssamfundet ikke kommer af sig selv.

"Det kræver opmærksomhed og investeringer. Og fungerer den basale velfærd ikke, er det let at forestille sig, hvad det vil gøre ved danskernes opbakning til at bruge så mange milliarder på militæret," skriver de og fortsætter:

"Sammen med regeringen aftalte vi sidste år et sporskifte, der betød, at vi i kommunerne efter mange år med stramme rammer endelig fik mulighed for at investere i velfærden. Den udvikling må ikke afspores af verdens kaos. Tværtimod er det afgørende, at vi bliver på sporet. Derfor skal vi fortsætte med at investere i velfærden på mindst to fronter."

De skriver videre, at det betyder, at den nære kernevelfærd fortsat skal styrkes, men at der til gengæld ikke "skal bruges en krone mere" på det statslige bureaukrati, som "kommunerne desværre stadig bruger alt for mange kræfter på at håndtere."

Læs hele debatindlægget her.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/oekonomiaftalen-skal-styrke-kernevelfaerden-i-en-ustabil-verden

GDPR