
En økonomisk presset situation på hjemmefronten fik Britta Nielsen til at overføre det første beløb til sin egen konto. Og det næste. Og så lige et mere, indtil det tog fart og blev en vane at hente penge fra tilskudsadministrationen for at dække hullerne i hendes egen økonomi.
- Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle fortsætte det her, da jeg gjorde det første gang. Så kom jeg til at gøre det igen.
Sådan fortæller Britta Nielsen i Københavns Byret mandag formiddag, hvor hun adspurgt af anklager ved SØIK, Kia Reumert, for første gang forsøger at forklare, hvad der fik hende til at begå bedrageriet og overføre pengene til sig selv.
Overførslerne begyndte efter 1986, hvor Britta Nielsen og hendes nu afdøde mand købte et hus i Hvidovre, som de egentlig ikke helt havde råd til, men fik økonomisk hjælp til at købe af hendes forældre.
- Det var økonomisk pres. Jeg havde i lang tid ikke kunnet slå til over for min familie og min mand. Så jeg fandt mig en fristelse i systemet til at lave en overførsel, forklarer hun om den første overførsel.
Britta kan dog ikke i retten sætte ord på, præcis hvornår hun lavede den. Til gengæld husker hun, at hendes mand opdagede overførslen på et kontoudtog fra Nordea, som han hentede i postkassen.
- Der kommer et kontoudtog i vores postkasse, som han åbner og så spørger han, hvad det er. Da jeg ikke kan bortforklare det, fortæller jeg ham det, forklarer Britta i retten.
- Han bliver vred og forskrækket og beder mig om at sende dem tilbage. Det lover jeg ham at gøre. Men jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg skal gøre det, siger hun lavmældt.
Derfor beholder hun pengene. Senere opretter hun et postboks, så hun slipper for, at manden ser de overførsler, hun efterfølgende laver.
- Når udgifterne ikke kan dækkes, er jeg inde og hente penge. Det bliver på en eller anden måde noget, jeg ikke kan lade være med, siger hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.