DF ønsker, at regeringen tillader Landsbyggefonden at sætte tempo på boligrenoveringer og moderniseringer de kommende år. Otte milliarder ønsker partiet, at staten låner fonden. De Radikale, der også er med i boligforligskredsen, har tidligere fremsat et lignende ønske, fortæller ritzau.
Landsbyggefonden har - senest i forbindelse med ghetto-planen - oplysst, at fonden for tiden ligger inde med færdige projekter for nødvendige renoveringer og moderniseringer i boligområder for otte milliarder kroner. I forvejen er projekter for otte milliarder godkendt og tildelt støtte til realisering de næste tre år. Det betyder at nye projekter først kan komme i betragtning i 2017.
- Der er tale om renoveringsarbejde, som kun bliver dyrere, hvis vi venter yderligere to til tre år. Derfor bør vi udnytte, at renten nu er lav, og at der er brug for nye arbejdspladser, siger Peter Skaarup til ritzau.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.