Hvis offentlige institions-lederes løn skulle matche lønningerne i tilsvarende jobs i det private, skulle de stige mellem 18 og 142 procent. Det vurderer tre headhunterfirmaer
LO?s Ugebrev A4 har bedt tre uafhængige konsulentfirmaer vurdere, hvordan de ville prissætte en ledelsesopgave i det private erhvervsliv med samme antal ansatte og samme budgetansvar, som offentlige institutionsledere sidder med. Vurderingerne ligger mellem 18 og 142 procent højere end de faktiske årslønninger. Især på det skandaleplagede ældreområde halter lederlønningerne voldsomt.
Fagforeningers skyld
Professor i offentlig organisationsteori Kurt Klaudi Klausen mener, fagforeningerne bærer en stor del af ansvaret for, at institutionsledernes lønninger ligger så lavt. De har alt for længe holdt fast i de traditionelle forestillinger om, at ledernes lønninger ikke skal ligge alt for langt fra de menige medlemmers.
- Men medarbejderne er ikke tjent med at have dårligere ledere, der er dårligt uddannede og dårligt lønnede. Og de ting hænger jo sammen, mener Klausen, der til dagligt er leder på masteruddannelsen for offentlige ledere på Syddansk Universitet.
I en ny bog om institutionsledelse beskriver Kurt Klaudi Klausen, hvordan ledere af skoler, børne- og ældreinstitutioner mere og mere ligner administrerende direktører. De jonglerer med millionbudgetter, kvalitetssikring, kommunikation og professionel personalestrategi. Og flere og flere tager formel lederuddannelse.
Burde tjene mindst 50.000
Et eksempel er den gamle plejehjemsforstander, der i dag typisk har overtaget ledelsesansvaret for både nabo-plejehjemmene, de beskyttede boliger og hjemmeplejen. Hun tumler måske med budgetter på op til 100 mio. kr. og ansvar for 300 ansatte. Og måske er hun blandt de 44 procent af lederne i ældresektoren, der har en diplom- eller masteruddannelse i ledelse ? nøjagtig som hendes kolleger i det private erhvervsliv.
Kun på ét punkt ligner hun slet ikke andre administrerende direktører: Lønnen.
Den ligger typisk på 36.000 hos den offentlige »virksomhedsleder« i ældreplejen men rekrutteringseksperter fra Mercuri Urval, Laigaard & Partners og SAM Headhunting vurderer uafhængigt af hinanden, at en privat leder med samme budget- og personaleansvar som lederen i ældrecentret ville tjene mellem 50.000 og 87.000 kroner om måneden, afhængigt af branche, virksomhed og den enkelte leders kompetencer.
/mel
Fagforeningers skyld
Professor i offentlig organisationsteori Kurt Klaudi Klausen mener, fagforeningerne bærer en stor del af ansvaret for, at institutionsledernes lønninger ligger så lavt. De har alt for længe holdt fast i de traditionelle forestillinger om, at ledernes lønninger ikke skal ligge alt for langt fra de menige medlemmers.
- Men medarbejderne er ikke tjent med at have dårligere ledere, der er dårligt uddannede og dårligt lønnede. Og de ting hænger jo sammen, mener Klausen, der til dagligt er leder på masteruddannelsen for offentlige ledere på Syddansk Universitet.
I en ny bog om institutionsledelse beskriver Kurt Klaudi Klausen, hvordan ledere af skoler, børne- og ældreinstitutioner mere og mere ligner administrerende direktører. De jonglerer med millionbudgetter, kvalitetssikring, kommunikation og professionel personalestrategi. Og flere og flere tager formel lederuddannelse.
Burde tjene mindst 50.000
Et eksempel er den gamle plejehjemsforstander, der i dag typisk har overtaget ledelsesansvaret for både nabo-plejehjemmene, de beskyttede boliger og hjemmeplejen. Hun tumler måske med budgetter på op til 100 mio. kr. og ansvar for 300 ansatte. Og måske er hun blandt de 44 procent af lederne i ældresektoren, der har en diplom- eller masteruddannelse i ledelse ? nøjagtig som hendes kolleger i det private erhvervsliv.
Kun på ét punkt ligner hun slet ikke andre administrerende direktører: Lønnen.
Den ligger typisk på 36.000 hos den offentlige »virksomhedsleder« i ældreplejen men rekrutteringseksperter fra Mercuri Urval, Laigaard & Partners og SAM Headhunting vurderer uafhængigt af hinanden, at en privat leder med samme budget- og personaleansvar som lederen i ældrecentret ville tjene mellem 50.000 og 87.000 kroner om måneden, afhængigt af branche, virksomhed og den enkelte leders kompetencer.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
