På vej mod en ny verdensorden

Af Paul Hegedahl

Fareed Zakaria:
'Den post-amerikanske verden'
oversat af Sune de Souza Schmidt-Madsen fra 'The Post-american world', 2008.
Informations Forlag, København 2009
320 sider, hft., noter til hvert kapitel, navneregister.
Forfatterens efterskrift til den danske udgave og 'Tak' oversat af Sara Høyrup.
I Informations riflede serie om politik, filosofi og globalisering.
kr. 299.00 inkl. moms.
ISBN: 978-87-7514-225

Den 5. juni 2009 havde vi her på dknyt.dk en omfattende anmeldelse og omtale af Robyn Meredith: ‘Elefanten og dragen. Indien og Kina som nye markeder og nye magtcentre'; Gyldendal Business, København 2009 (Jordens økonomiske og politiske landskab ændrer sig markant - lige nu og her). Netop om, hvordan Verdensøkonomien ændrer sig markant uanset den øjeblikkelige økonomiske krise. Det var en udvikling, der var på vej allerede inden den startede, og den fortsætter helt uafhængig af, hvor hurtigt verdensøkonomien som sådan bliver reetableret.

Nu er der så udkommet en ny bog med vægtige synspunkter på den globale udvikling: Fareed Zakaria 'Den post-amerikanske verden', der fortæller om, hvordan 'den amerikanske epoke' på sin vis er ovre, men at USA alligevel også i fremtiden vil have en stor, måske afgørende betydning for verdens fortsatte stabilitet og udvikling, hvis landet forstår og formår at erkende og tilpasse sig den nye verdenssituation.

Ligesom 'Elefanten og dragen' er det primært USA, Kina og Indien og forholdet mellem disse lande, der analyseres politisk/sikkerhedspolitisk, økonomisk, kulturelt og teknologisk.

Fareed Zakaria mener, at USA først og fremmest skal forstå, at: 'Udenrigspolitik er et spørgsmål om cost-benefit, ikke teologi'', og at 'Den virkelige prøvesten for USA er af politisk karakter - og den ligger især i Washington. Kan Washington korrigere og tilpasse sig en verden, hvor andre er med fremme?'

'Den postamerikanske verden' er en økonomisk, politisk og historisk analyse af en ny verdensorden. Vor tids 'store historie' handler ifølge Zakaria om de nye vækstlandes fremgang - mens vi i Vesten har fokuseret politisk på verdens tabere, terrorister og slyngelstater, så kommer den ny tids udfordring i virkeligheden fra verdens vindere, de nye markeder i øst og syd - også fx Brasilien og Rusland.

'Den postamerikanske verden' handler altså på ingen måde om den vestlige verdens undergang, men om den nye globale verden med mange spillere, verdens vindere, de nye markeder i øst og syd, på banen. 'Den store fortælling' handler om, at fremgangen for flere kommer til at betyde fælles fremgang og vækst.

Fareed Zakaria argumenterer overbevisende for, at verden bliver et bedre og bedre sted: Der bliver færre og færre krige, overalt (næsten) på kloden er der økonomisk vækst, og den vestlige civilisations frygt for terror handler mere om opfattelsen af (medie-)virkeligheden end om virkeligheden.
Den økonomiske magt i verden handlede tidligere om kapital og arbejdskraft, nu handler det om at have viden og energi. Her er USA og dele af Europa fortsat stærke, og udviklingen drives af vidensøkonomi, informationsteknologi og globalisering. Det betyder i virkeligheden mere samarbejde end utidssvarende former for konkurrence.

Fareed Zakaria's opfattelse understøttes af bl.a. Jørgen Ørstrøm Møller i artiklen 'How the US and Asia can help each other' i Opinion Asia, 10. juni 2009. Han skriver bl.a., at stormagter har tre parametre, når de lægger deres politik: De kan stabilisere/destabilisere systemet, de kan handle forudsigeligt eller uforudsigeligt og de kan have en politik, der forstyrrer balancen eller vælge en politik, der fastholder lange fredelige perioder uden forstyrrelser. Jørgen Ørstrøm Møller påviser, at vi reelt er i en sådan periode, fordi både Kina og Indien stadig ønsker et stærkt USA af deres egne grunde.

Om kunsten at forudse
Fareed Zakaria skriver i det indledende kapitel 'En ny verdensorden': 'Denne bog handler ikke om USA's nedgang, men snarere om den øvrige verdens fremgang. Den handler om de store forandringer, der finder sted verden over; forandringer som vi alle taler om, men som vi endnu ikke til fulde forstår. Det er forståeligt. Forandring sker altid gradvist - selv meget omfattende forandring. Selv om vi taler om nye tider, ligner verden omkring os stadig sig selv. Men meget er faktisk forandret.

- - - Lige nu gennemlever vi det tredje store magtskifte i moderne tid. Det kunne kaldes 'the rise of the rest'. I løbet af de sidste par årtier har lande verden over oplevet økonomiske vækstrater, man engang ikke ville have troet mulige. Selv om der har været både økonomiske opsving og nedture, har den overordnede tendens utvetydigt peget opad. Væksten har været mest synlig i Asien, men er ikke længere kun begrænset dertil. Derfor ville det ikke være korrekt at kalde dette skifte for 'Asiens fremgang'. I 2006 og 2007 var der 124 lande verden over, der havde en vækstrate på 4 procent eller mere, herunder 30 afrikanske lande, to tredjedele af det samlede afrikanske kontinent.

- - - antallet af mennesker, der lever for én dollar eller mindre om dagen er faldet fra 40 procent i 1981 til 18 procent i 2004 og forventes at falde til 12 procent i 2015. Kinas vækst har alene løftet mere end 400 millioner mennesker ud af fattigdommen. - - - For første gang nogensinde er vi vidner til en genuin global vækst. Dette skaber et globalt system, hvor lande over hele verden ikke længere er objekter eller tilskuere, men medspillere. En sand global verdensorden er ved at fødes. - - - På det militært-politiske niveau lever vi fortsat i en verden med kun en supermagt. Men på alle andre fronter - industrielt, finansielt, uddannelsesmæssigt, socialt, kulturelt - skifter magtfordelingen og flytter sig væk fra amerikansk dominans. Det betyder ikke, at vi er på vej ind i en antiamerikansk verden. Vi bevæger os derimod ind i en post-amerikansk verden, defineret og styret fra mange forskellige steder og af mange forskellige interesser'.

Forfatterens mål med denne bog er at beskrive/vurdere, hvordan den nye æra vil tage sig ud, hvad angår krig og fred, økonomi og handel, ideer og kultur. Kort sagt: Hvad vil det sige at leve i en post-amerikansk verden.

Nu er det jo ved læsningen af denne indledning til bogen indlysende klart, at den blev skrevet og udgivet inden den store økonomiske/finansielle krise indtraf. I efterskriften til den danske udgave behandler Fareed Zakaria dette forhold - og i en ny paperback udgave i USA er der en ny indledning, som behandler både den globale økonomiske krise og præsidentvalget i USA.

I den danske udgave skriver han bl.a.: 'Ingen gylden periode varer evigt. Jo mere den glitrer, des voldsommere bliver dens undergang. Krakket i 2008 var det værste globale finanssammenbrud siden Den Store Depression i 1929 og har indledt den værste globale afmatning siden. Hver eneste begivenhed i det forgangne år har været uden fortilfælde: tabet af aktieværdier til omkring 40 billioner dollars i verdensøkonomien, nationaliseringen af USA's største pantelånere, historiens største bankerot (Lehman Brothers), investeringsbankens forsvinden, rednings- og stimuleringspakker over hele verden for billioner af dollars'.

Efter forfatterens mening skyldes sammenbruddet grundlæggende succes! Verdensøkonomiens størrelse fordobledes ca. hvert tiende år og gik fra 31 billioner dollars i 1999 til 62 billioner dollars i 2008, samtidig med at inflationen forblev overraskende lav i hele perioden - og fordi den økonomiske vækst nåede ud i nye dele af verden. Han beskriver, hvordan Kina, der i dag er USA's største kreditor overhovedet, gennem en overopsparing i amerikanske statsveksler finansierede USA's overforbrug (og dermed en række andre landes overforbrug). Kina finansierer på én og samme gang de to største finansekspansioner i menneskehedens historie: USA's og deres egen. Han kalder det, der er foregået for en selvmordspagt og drøfter både de øjeblikkelige konsekvenser og vejen ud af det, der har vist sig ikke at være en gratis omgang. Og den vej er især et endnu tættere internationalt samarbejde.

Bogens indhold
Ud over register, tak og efterskrift indeholder bogen syv kapitler:

1. En ny verdensorden
2. Bægeret flyder over
3. En ikke-vestlig verden?
4. Konkurrenten
5. Den allierede
6. Amerikansk magt
7. USA's rolle i fremtiden

Konkurrenter og allierede og åbenhed
Bogen giver en fremragende gennemgang af Kinas, Indiens og Europas historie, økonomiske udvikling og politik set i perspektiv af forholdet til USA som både konkurrenter og allierede. Forfatteren gennemgår de økonomiske sammenhænge på en klar og overbevisende måde og viser, hvorledes USA samtidig med de øvrige landes udvikling kan bevare og udbygge sine styrker til gavn for alle.

En af USA's stærke sider, som Fareed Zakaria gang på gang kommer tilbage til, er USA som et usædvanligt åbent land med højt til loftet. Det er et land, han oplevede, da han ankom som ung student, der var åbent over for verden, over for fremtiden og over for alle, der holdt af det. Det rummede uendelige muligheder. Forfatteren siger samtidig, at f.eks. Europa ikke mere har denne åbenhed over for verden, men - samtidig med at befolkningen ældes og stagnerer - lukker sig mere og mere inde bag sine egne grænser - og lukker grænserne mere og mere.

Bør også bruges i undervisningen
På Dansk-historisk Fællesråds hjemmeside skriver Preben Etwill i en begejstret anmeldelse bl.a.: 'Denne bog fortjener faktisk at få en central placering inden for undervisningen i samtidshistorie. Dette på trods af, at den ikke er skrevet af en historiker. Den skaber nemlig sammenhæng og overblik, og vil være en kærkommen lejlighed til at dykke ned i detaljen for udvalgte områder. - - -

Bogens formidlingsmæssigt suverænt bedste kapitel er 'En ikke-vestlig verden?'. På kun 39 sider får man så at sige en imperialismehistorie i superkoncentreret form: Amerikas, Indiens, Kinas og Afrikas indlemmelse i den vestlige globale økonomi beskrives overbevisende skarpsindigt. En kilde til videre fordybelse. Kapitlet er i en undervisningsmæssig sammenhæng lige til at kopiere og dele ud (men husk lige Copy-Dan rettighederne!): 'Vestens nabolande i det syttende århundrede var ganske opmærksomme på Vestens overlegenhed til at skabe velstand sammen og føre krig' (p. 82).

Her kan man så også pege på Clemens Stubbe Østergaards særdeles relevante kronik i Politiken 5. august 2009 'Hvad er det, der skiller Europa og Kina', hvori han bl.a. peger på behovet for mere viden om Kina og de øvrige asiatiske lande. Han starter med at fortælle, at mindst tre af Barack Obamas ministre taler kinesisk og skriver bl.a. 'Bedre mediedækning: Det almindelige vidensniveau omkring Kina og det øvrige Asien er lavt og bør opgraderes. Det er positivt, at en del gymnasier har valgt at indføre kinesisk, men der er langt igen, før danskere ved lige så meget om Kina, som kinesere ved om Europa. Og før EU får statsministre, der som Australiens premierminister Rudd både taler og skriver kinesisk på højt niveau. Mediedækningen må forbedres. Det kan for eksempel gøres ved at give efteruddannelsesstipendier til journalister. Det er vigtigt at komme ud over den nuværende 'framing', som vil passe Kina-dækningen ind i en tyve år gammel ramme. Ledende politikere må gå i spidsen for at bringe relationen 'på fast grund', nemlig ved at sætte sig godt ind i sagerne, se de langsigtede og overordnede linjer og være villige til at forklare dem for befolkningen. Lige nu går der nogle år, før for eksempel en statsminister eller udenrigsminister bliver klar over, hvor vigtig en aktør Kina er, og det er spildt tid. Vidensniveauet og førstehåndskendskabet må øges. Det vil mindske tendensen til at forfalde til stereotyper og bagudsakket vanetænkning'.

Om forfatteren
Fareed Zakaria er en højt respekteret indisk-amerikansk journalist og forfatter. Han er vært på Tv-kanalen CNN's ugentlige program 'Fareed Zakaria GPS' og har siden 2000 været international redaktør på Newsweek, skriver jævnligt klummer i både Foreign Affairs og Washington Post. Han er født i Mumbai, Indien i en muslimsk familie med tilknytning til både forskning, politik og journalistik.

Fareed Zakaria blev B.A. fra Yale University, USA, hvor han også var president of the Yale Political Union. Han blev Ph.D. i Political Science fra Harvard I 1993, hvor han læste under bl.a. Samuel P. Huntington. Han blev leder af et analyseprogram på Harvard om USA's udenrigspolitik og derefter ledende redaktør af fagtidsskriftet Foreign Affairs. Ved siden af sin journalistiske karriere har han skrevet en lang række bøger: 'From Wealth to Power: The Unusual Origins of America's World Role', Princeton, 1998; ‘The Future of Freedom, Norton, 2003; og nu ‘The Post-American World', 2008, som er udkommet på dansk.

Han er blevet beskrevet både som politisk liberal, konservativ og moderat. Han støttede Ronald Reagan, men har siden flyttet sig mere mod venstre og beskriver i dag sig selv som 'centrist'. I januar 2009 havde tidsskriftet Forbes ham på listen over de 25 mest indflydelsesrige liberale i USA's medier, men han siger selv, at han prøver at være uafhængig af enhver form for ideologi, så han objektivt kan forsøge at beskrive og forklare, hvad det er, der foregår.

Fareed Zakaria er statsborger i USA. Den 20. marts 2009 blev han udnævnt til ‘India Abroad Person of the Year 2008'. Desuden har han modtaget æresbevisninger fra University of Miami, Oberlin College, Bates College og Brown University

Og hvad skal vi så bruge dette til?
I anmeldelsen af ‘Elefanten og dragen. Indien og Kina som nye markeder og nye magtcentre' sluttede vi af med at sige 'Når hvalerne slås, bliver rejerne ædt'. Sammenlignet med de lande og de økonomier, der beskrives i den bog og i 'Den post-amerikanske verden', er Danmark en reje, som skal overleve ved klogskab.

Som nævnt handler det i dag for det enkelte land om at have viden og energi i en form, som efterspørges af andre lande og som kan indgår i et meningsfuldt globalt samarbejde. Her har Danmark stadig en mulighed, hvis vi forstår den udvikling, som fx Fareed Zakaria og Robyn Meredith beskriver så grundigt og overbevisende, men vi skal være hurtige og tænke os godt om - og så er der jo også lige det med åbenheden.

I sin efterskrift til ‘Elefanten og dragen. Indien og Kina som nye markeder og nye magtcentre', som også behandler dette så væsentlige spørgsmål, siger Robyn Meredith: 'Lad Indiens og Kinas nye storhedstid være katalysator for en genetablering af Amerikas konkurrencedygtighed. Lad det være denne generations rumkapløb. Hvis indadskuende Indien og kommunistiske Kina kan forvandle sig og stå ansigt til ansigt med verden, så kan Amerikas Forenede Stater det også'. Her er hun så helt enig med Fareed Zakaria.

Og så kan og skal Danmark også tænke dristigt. Der var en gang, hvor man uden videre ville pege på, at de systemer og tankegange, Danmark havde udviklet om den offentlige sektor og om samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor, ville være oplagte som videneksport. Det kan måske stadig lade sig gøre, men så skal der først ske en ændring af det eksisterende bureaukrati og kontrolapparat. Den tidligere decentralisering ville være et oplagt udgangspunkt for eksport af viden om den offentlige sektor til så store lande som Indien og Kina, hvor decentralisering vil være den eneste mulighed.

Vi kan også tænke tværfagligt, som det tidligere er fremhævet, kan Danmark fx noget med robotter - både udvikling, produktion og brug på en række utraditionelle områder i samarbejde mellem privat og offentlig sektor på mange niveauer. Der er allerede sat en del midler af til yderligere udvikling og forskning - der skal sikkert satses endnu mere - og så må vi til gengæld opgive støtten til en række traditionelle brancher, der har gjort det godt, men nu kan risikere at blive en hæmsko. Det kan gøres på en ordentlig og hensigtsmæssig måde, hvis man tænker sig om.

Men på nogle af vore stærke områder inden for miljø, teknologi som fx robotteknologi og andre områder har vi konkurrenter lige i hælene. En forudsætning for at lykkes er, at der kan opnås politisk enighed, så vores nuværende forspring ikke sættes over styr i interne politisk ubegavede magtkampe.

I den forbindelse skal det nævnes, at Fareed Zakaria om USA skriver: 'Ved indgangen til de enogtyvende århundrede har USA ikke en fundamentalt svag økonomi eller et dekadent samfund. Men det har udviklet en stærkt dysfunktionel politisk scene. Et allerede forældet og overdrevent rigidt politisk system - på omkring 225 år - der er blevet indfanget i et netværk af penge, særinteresser, sensationshungrende medier og offensivt ideologiske græsrodsbevægelser. Resultatet er en endeløs, sygelig debat om banaliteter - politik som teater - med meget lidt substans, få kompromiser og færre handlinger - - - ‘vi gør ingenting politikere' kørt i stilling med henblik på politisk skyttegravskrig snarere end problemløsning. - - - Det er smart og kontrært at hylde skarpskåret partipolitik frem for rimelige opfordringer til samarbejde'. Og ja, det er jo USA, men blokpolitik er ved at blive en fastlåst arbejdsform i Danmark - og banaliteter? Ja, fx handler en af efterårets voldsomme politiske diskussioner om hvorvidt bastardhundehvalpe skal aflives!

At nutidens problemer kræver alliancer og multilateral indsats giver Fareed Zakaria klart udtryk for - de er nødvendige, selv når de er overordentlig vanskelige at opnå. Et hvilket som helst alvorligt problem i dag involverer med stor sandsynlighed mere end et enkelt land: Terrorisme, finanskrise, energi, sikkerhed - og et særdeles aktuelt eksempel: smitsomme sygdomme. Alle disse udfordringer kræver samlede reaktioner og i stigende omfang institutioner, der kan etablere og udvikle disse handlinger. Der er et tydeligt behov for en øget globaliseringsproces, som vil vare ved og spredes til alle dele af samfundene.

Efter denne anmelders mening skal vi set fra Danmarks perspektiv være glade for tilknytningen til EU, selv om nogle danske politikere reelt lader sig vælge til EU-parlamentet for at bekæmpe mulighederne for et meningsfuldt samarbejde.

Fareed Zakaria taler i forbindelse med alliancer også om læren fra Afghanistan, som viser, at multilateralisme hverken er nem eller altid lige effektiv. Det er måske fordi indsatsen her indtil nu har været meget fokuseret på den militære del af indsatsen? Og i høj grad har været set som 'os' mod 'dem' på en særdeles unuanceret måde.

Et optimistisk fremtidssyn
Den danske udgave af bogen er, som nævnt, forsynet med et grundigt efterskrift om finanskrisen og om internationalt samarbejde - og afsluttes med et optimistisk syn på den fremtidige udvikling: 'Verdensøkonomien giver løfter om et ordentligt liv til mennesker overalt. Kommunikationsredskaberne tillader os alle at kende hinanden og at lære af hverandre som aldrig før. Politisk samarbejde kan tæmme ilden i stormagternes rivaliseringer. Folk gør forbløffende ting hver dag alle steder på Jorden. Tiden er inde for deres regeringer til at modsvare denne menneskelige snilde med deres egen opfindsomhed og skabe nye former for samarbejde. Den store udfordring for Barack Obama og hans generation af ledere er at skabe et nyt system af internationale relationer; et system, der skaber virkeligt og effektivt globalt samarbejde om de store fælles emner, der plager os alle. Det er det 21. århundredes store projekt: en ny arkitektur, der sikrer fred, vækst og frihed i verden.'

Og kan, man sige, det er ikke op til USA's præsident og hans medarbejdere alene at skabe dette nye system. Det må hvert enkelt land og dets ledere medvirke til - ud fra egne interesser, som er mere fælles end de fleste endnu forstår.

Supplerende artikler
Se også anmeldelsen af Robyn Meredith: ‘Elefanten og dragen. Indien og Kina som nye markeder og nye magtcentre '; Gyldendal Business, København 2009.
05/06/09 Jordens økonomiske og politiske landskab ændrer sig markant - lige nu og her

Newsweek International: The Rise of the Rest

En meget interessant artikel i denne forbindelse er Jørgen Ørstrøm Møller: 'How the US and Asia can help each other', 10 June 2009, hvor det bl.a. siges: 'The secret is that China wants a strong US as a power in Asia - at least until Asian powers can guarantee stability, predictability and non-disruptive policies. China cannot work with a weak US, which would open the door for other unpredictable powers to wedge themselves into the Asian landscape'. Jørgen Ørstrøm Møller er efter en karriere i det danske udenrigsministerium nu Visiting Senior Research Fellow at the Institute of Southeast Asian Studies og adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København - samt forfatter til en række bøger, rapporter og artikler om dette emne.

Clemens Stubbe Østergaard: ‘Hvad er det, der skiller Europa og Kina', Politiken 5. august 2009

Anmeldelse af Lars Fredrik Händler Svendsen: 'Frygt', KLIM 2008
Det er interessant at både Lars F. H. Svendsen og Fareed Zakaria bruger den Peloponnesiske Krig, hvor Spartanerne angreb Athen, som frygtede, de var ved at blive for mægtige og udgøre en trussel som eksempel.

http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/inf_postamerikanske.htm

http://www.fagboginfo.dk/Dnulni/dnulnia.htm

Fareed Zakaria's hjemmeside