Pinseunderet og bygningen af et nyt Babelstårn

Af Paul Hegedahl

I Kristendommen er Pinse den tredje af de store kirkefester. Den har jødiske rødder som en af de tre store jødiske pilgrimsfester. Apostlene var forsamlede i Pinsen, da Jesus havde forladt dem efter at have forberedt dem på Helligåndens komme.

Den sproglige mangfoldighed er en hæmsko for udbredelsen af budskabet om Gudens genkomst i skikkelse af Sønnen. Dette glade evangelium skal alle kunne forstå, og derfor fortæller Det nye Testamente også en historie med en pointe lige modsat Babelstårnet.

Kristendommens aggressive mission uden for Jødedommen krævede en reparation, en tilføjelse eller udvidelse af den gamle myte og den kom i form af fortællingen om hvordan apostlenes beretning om det glade budskab kunne forstås af alle, uanset sprog.

Fortællingen er blevet kaldt den omvendte Babelshistorie. I Babelsmyten bruges de mange sprog som en forbandelse: Ingen kan forstå hinanden længere, og verden mister sin meningsfyldte sammenhæng. I Pinseunderet spiller sproget en rolle som sammenhængskraft og kommunikation. Der er en særlig pointe i teksten omkring netop dette at forstå, hvad der bliver sagt: ' ... lige meget hvor vi kommer fra, så kan vi på vores eget sprog høre dem fortælle om de store ting Gud har gjort'. Det handler altså ikke om, at alle igen kommer til at tale og forstå det samme sprog, men at hver har sit eget, og at alle alligevel, ved Helligåndens underfulde mellemkomst, forstår disciplenes tale. Det er kernen i Pinseunderet. I Helligånden er budskabet om Kristus lige forståeligt på alle sprog.

Men, dengang da menneskene havde et fælles sprog og ville bygge Babelstårnet, gik det jo galt. Her tog Gud en helt anden beslutning om at sørge for at menneskene ikke kunne gøre noget i enighed ved at tage dette fælles sprog fra dem. Det siges direkte, at Gud vidste, at hvis menneskeheden gik sammen, var intet umuligt for dem! Og han sagde: 'Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden'.

Komponisten Hans Sydow siger i Dansk Musik Tidsskrift, nr. 3, december 2006 i forbindelse med et projekt om angrebet på World Trade Center: 'Myten om Babelstårnet har altid fascineret mig, men det har undret mig, at det fremstilles i et negativt lys, at hele jorden havde samme sprog. Den religiøse pointe er klar nok - at mennesket ikke kan besidde en sådan guddommelig evne. Men tænk hvilke muligheder det ville give for kulturelt samkvem, hvis vi alle talte samme sprog'.

Men, det er ikke det, at menneskeheden havde et fælles sprog, der var problemet for Gud. Det var, at man ville bygge et tårn, der nåede Himlen - forstået som, at menneskene ville selv være Gud eller i hvert fald på højde med Gud.

Eksemplerne på sammenkædning af fortællingerne om Babelstårnet og Pinseunderet er mange. I gengivelse af en Pinseprædiken på Nettet står der: 'Pinseunderet har også det i sig, at Gud nu formulerer sin kærlighed til menneskeheden, så alle sprogbarrierer overvindes. Så der nu bliver et nyt sprog for tilbedelsen af Gud, som tværtimod muliggør et stærkt fællesskab på tværs af de forskelle der bliver tilbage".

Og i vor tid er Pinseunderet og beretningen om Babelstårnet ved at føje sig sammen på mange måder.

Tættere på samme sprog end nogensinde
Vi kommer tættere på indsigt og kunnen, som i vores del af Verden tidligere blev regnet for Guds domæne. Der er ved at blive skabt et fælles videnskabeligt sprog. Der er diskussioner, selvfølgelig, men den videnskabelige enighed på mange områder er stor.

Vi er i dag igen tættere på at tale samme sprog end nogensinde på det, som mange betragter som det Guddommeliges område. Vil troende mene, at vi igen risikerer en spredning af vores viden og skal begynde forfra med det menneskelige samkvem? I den nævnte Pinseprædiken på Nettet står der: 'Menneskenes bestræbelser på at bygge et babelstårn må forstås som menneskenes fortsatte oprør mod Gud, som ellers lige har benådet dem efter Syndfloden.

Alligevel vil mennesker stadig være helt oppe på siden af Gud, og det vil Gud ikke finde sig i, og sådan bliver der den splittelse mellem alle mulige folkeslag, at der nu kommer en mangfoldighed af sprog, som gør det svært for menneskene at rotte sig sammen mod Gud'.

Men, man kan vel godt forene en tro med stadig øget indsigt i natur og teknologi uden at mene, at man af den grund er guddommelig og netop hele tiden have det åndelige med i betragtningerne - især i form af etikken?

Rent praktisk kommer vi også tættere og tættere på et fælles sprog. Verdens omkring 6.000 sprog dør bort med alarmerende hast. Det anslås at 90 pct. af dem vil være forsvundet i løbet af de næste 100 år. Der forsvinder et sprog hver anden uge de næste 100 år.

Grundmaterialet til det nye Babelstårn
Den græske filosof Demokrit (ca. 460-370) var om ikke den første så dog den, der tydeligst tænkte sig frem til atomerne: hvis man bliver ved med at dele det mangfoldige univers, vil man nå til den første/mindste bestanddel - den, der ikke længere kan deles(den, der er udelelig: atomos). At så atomet også kan deles ved vi i dag, hvor vi arbejder med neutroner, protoner, elektroner og kvarker og andre begreber. Ifølge Demokrit ville atomerne, når de blev samlet i større klumper blive til synlige ting og når de igen bliver spredt ville ting opstå, ændre sig eller helt forsvinde. Atomerne ville efterfølgende kunne genbruges til andre ting

Det, der så poetisk er blevet kaldt Naturens byggesten, bliver nu brugt til at bygge helt andre genstande og frembringelser end både Demokrit og tilhængerne af tankegangene i de forskellige varianter af afstamningslære, udviklingslære, Darwinisme, kreationisme og intelligent design nogensinde har kunnet forestille sig.

Siden videnskaben i starten af det tyvende århundrede fik indsigt i atomernes verden, har vi mennesker bevæget os dybere ind i identifikation og forståelse af de mindste dele af os selv og vores omverden - og er nu begyndt at blande de forskellige dele på måder, der kan forandre vores liv totalt. Den viden, forskerne har indhentet og publiceret og den brug, der bliver gjort af den, ville en gang være blevet undertrykt, og både forskere, publikationer og de praktiske udøvere brændt på bålet. I nogle kulturer er det stadig problematisk at beskæftige sig med sådanne ting - selv i visse, ellers oplyste, lande er der stærke kræfter, der modvirker brug af viden, der kan redde menneskeliv. Her i landet er der lovgivning for videnskaben, så forsøg og udvikling, der strider mod den herskende etik ikke er tilladt. Men forskningen sker mange steder og etik og moral er ikke statisk.

Blandt de videnskabsfolk, der forsker, er der helt sikkert både dybt troende, ateister, agnostikere og de - som den engelske professor Richard Dawkins (Darwins rottweiler) og den amerikanske professor Daniel C. Dennett sammen med Paul Geisert med et noget uheldigt udtryk kalder - "brights". Det er et begreb der er svært at oversætte. Men løst oversat betyder det "De begavede" eller "De oplyste". The Brights mener, at alt i verden kan forklares naturligt og at der ikke findes noget overnaturligt eller metafysisk. Deres mening er, at Universet og alt i det kan forklares naturalistisk. Ingen overnaturlige fænomener eller foreteelser eksisterer bortset fra misfortolkede begreber. Alle former for tro på metafysik er fejlagtig på en eller anden måde. Deres etik og handlinger tager udgangspunkt i en naturalistisk verdensanskuelse.

Etik, moral og forskellige kulturer
Verdens samfund og kulturer har meget forskellige opfattelser af etik og moral. Går man ind til kernen er opfattelsen af, hvad det kan være tilladt at bruge naturens byggesten til, i høj grad religiøst bestemt.

Under stor bevågenhed har der netop været afholdt en konference i Istanbul i FN's 'Civilisationernes Alliance'. Et initiativ skabt af Tyrkiet og Spanien med formålet at bygge bro mellem specielt muslimske og vestlige samfund. Og det er jo et formål alle tænkende mennesker må støtte. Som bekendt havde afdøde Samuel Phillips Huntington, politolog fra USA en opfattelse af, at der er stor risiko for 'Civilisationernes sammenstød', som han skrev om i 1993. Hans meninger er stærkt debatterede med både overbeviste tilhængere og modstandere, men det er værd at være opmærksom på, at efter hans mening vil den fundamentale kilde til en række konflikter være kulturel.

Civilisationernes sammenstød vil dominere den globale politik. Brudlinjerne mellem civilisationerne vil blive fremtidens kamplinjer. Han siger: 'Forskellene mellem civilisationerne er ikke blot virkelige, de er også grundlæggende. Civilisationer adskiller sig fra hinanden ved deres historie, sprog, kultur, tradition og mest vigtigt, religion. Den økonomiske modernisering og de sociale forandringer verden over er i gang med at fjerne mennesker fra deres mangeårige, lokale identitet. Disse processer svækker også nationalstaten som identitetskilde. I en stor del af verden er religionen rykket ind og har udfyldt dette tomrum, ofte i form af bevægelser, der betegnes som "fundamentalistiske"'.

Og om brudlinjerne i religiøst perspektiv siger Samuel P. Huntington: 'Endnu mere end et etnisk tilhørsforhold diskriminerer religionen skarpt og kategorisk mellem mennesker. En person kan være halvt fransk og halvt arabisk og samtidig tilmed være borger i to lande. Det er vanskeligere at være halvt katolik og halvt muslim'. Denne religionernes renæssance, vil også medføre, at der også er og vil være brudlinjer om, hvad menneskeheden kan og må bruge videnskaben og dens muligheder til. Det vil så også betyde, at der kommer en videnskabelig konkurrence - som så bliver grundlaget for både den økonomiske og den militære konkurrence.

Den kontroversielle stamcelleforskning
De religiøse, etiske og lovgivningsmæssige rammer handler i dag mest om stamceller. Det er også tydeligt, at forskningen i disse og de forventede fremtidige resultater tillægges stor vægt. F.eks. har Barack Obama den 10. marts 2009 ophævet det forbud, George Bush i 2001 siden fremsatte mod nye forsøg i stamcelleforskning. 'Videnskaben skal frem i lyset', sagde han - og tilføjede: ' At promovere videnskab handler ikke kun om ressourcer - det handler også om at beskytte en fri og åben forskning (...). Vi skal lytte til, hvad forskningen fortæller os, også selvom det er ubelejligt - eller især, når det er ubelejligt. Videnskabelige data må aldrig forvrænges eller skjules for at tjene et politisk formål, og vi skal tage videnskabelige beslutninger baseret på kendsgerninger, ikke ideologi'. Det lyder jo - og er også - fint og rigtigt.

Men, i virkeligheden er det jo så også et udtryk for en kulturel ideologi. Men der bliver ikke givet frit løb. Obama overlod det til 'The National Institute of Health' at udarbejde forslag til de nærmere regler for tildeling af støtten. Det har de nu gjort, og forslaget er sendt i offentlig høring, før de endelig regler udarbejdes. Tilhængerne af stamcelleforskning har udtrykt stor skuffelse over forslaget, fordi det kun åbner for muligheden for at skabe stamcellelinier fra embryoner, der er til overs fra behandling af barnløse. Det vil stadig ikke være muligt at få støtte til at skabe embryoner direkte med henblik på forskning, for eksempel ved at nulstille kernen fra kropsceller ved kernetransplantation, den teknik, der blev brugt til at skabe fåret Dolly.

I de senere år har forskerne vist, at embryonale celler kan skabes på en hel række måder, som ingen havde forestillet sig for få år siden, og som lovgivningen i de fleste lande derfor heller ikke tager højde for: Omprogrammering af humane cellekerner i æg fra dyr til blandingsembryoner, dyrkning af embryoner fra ægceller alene, genetisk omprogrammering af hudceller til celler der minder om embryonale stamceller - det er nogle af de teknikker, som udfordrer lovgivningen i de fleste lande. Og lande som f.eks. Canada og Australien, der ligner hinanden meget har forskellige regler.

I Australien er dannelse af embryoner ved omprogrammering af menneskelige cellekerner i tømte ægceller fra mennesker tilladt, hvis formålet alene er at lave embryonale stamceller til forskningsformål. Derimod er samme procedure med brug af ægceller fra dyr strafbart med fængsel i op til 10 år, fordi det formentlig vil blive betragtet som frembringelse af et menneske-dyre blandingsvæsen.

Transport af levende celler
I Danmark er dannelse af menneskelige embryoner til forskningsformål forbudt, og formentlig vil embryonet også blive betragtet som menneskeligt, hvis det er frembragt ved hjælp af en ægcelle fra dyr. Det er dog ikke noget, lovgivningen tager eksplicit stilling til, siges det i Nyhedsbrev fra Etisk Råd.

Stamcelleforskning er antagelig det mest følsomme område set fra et ideologisk/religiøst perspektiv. Men andre forskningsområder kan også være kontroversielle - og den tværvidenskabelige forskning vil både byde på store diskussioner og utrolige resultater. Fx kan man i "It's Alive" af videnskabsjournalisterne Christopher Meyer og Stan Davis fra 2003 læse, hvordan bioteknologi, molekylær videnskab og nanoteknologi nu kombineres og er på vej ud fra laboratorierne til praktisk brug og vil forandre vores viden, kunnen og hele verden drastisk.

Kybernetikkens grundlægger Norbert Wiener (1894-1964) hævdede, at det teoretisk ikke er utænkeligt, at man en dag kan transportere levende celler fra sted til sted. Den nye teknologi gør tanken endnu mindre utænkelig. Der foregår en række forsøg, der med succes opbygger - ikke levende celler - men mange andre former for materiale, tredimensionalt fra en central computer til andre steder i verden ved hjælp af en såkaldt Fab@Home.

Nanoteknologien vil forandre Verden
Nanoteknologi er evnen til at arbejde på det atomare, molekylære og supramolekylære niveau. Det vil sige på en skala fra 0,1 til 100 nanometer (svarende til 0,1 til 100 milliontedele af en millimeter). Formålet er at designe, fremstille, manipulere og anvende materialer, komponenter og systemer med nye funktionelle egenskaber - fysisk, kemisk eller biologisk. Nanoteknologi drejer sig ikke udelukkende om at gøre tingene mindre, men også om at de afgørende egenskaber er styret af strukturen på nanoskala. Her vil blive udviklet helt nye materialer, som vil give aldrig før sete muligheder - både til humanitære og andre formål.

Den franske forsker og udviklingsfilosof Paul Virilio ser for sig i sin bog 'Cyberworld - det værstes politik' en invalidering af mennesket, når nanoteknologi kan hjælpe individers hukommelse med minicomputere, genforbedringer og ydeevneproteser. »Teknikken koloniserer menneskets krop, som den har koloniseret Jordens krop. Motorveje, jernbaner, flyruter har koloniseret den territoriale krop ved at organisere den. Nu er det menneskekroppen, som er truet af kolonisering fra mikromaskiner. Den vil reducere det levendes egenskaber under foregivelse af at komplettere dem og assistere dem«. Virilio kalder det »protesemennesket«. Men der er tale om noget meget mere kompliceret end proteser. Og tænk på, at en sådan teknologi kan anvendes i tæt overvågningsarbejde på mange måder.

Menneske, maskine eller Cyborger
Den tid er ikke fjern, hvor vi skal tage stilling til helt nye kombinationer af mennesker og maskiner, der vil få de jødiske myter om Golem-skabninger og den litteratur, de har inspireret til, til at ligne børnehavehistorier. De første industrirobotter blev udviklet til at efterligne bevægelserne hos arbejderne på samlebånd. I dag har man indset, at robotter kan udføre arbejde - og reelt også virkelige operationer - som menneskelige bevægelsesmønstre aldrig vil kunne beherske.

Udviklingen inden for kunstige organer og lemmer vil medføre, at disse kunstige frembringelser for nogle vil være en forbedring i forhold til de naturlige organer og lemmer. Vi vil opleve mennesker, som frivilligt lader teknologi afløse dele af deres legemer. Der er eksempler på handicappede idrætsfolk, som ved hjælp af nye kunstige lemmer sætter rekorder. Vil vi se mennesker, der frivilligt lader lemmer og organer blive udskiftet med ny teknologi. De første spæde eksempler findes allerede. Og vil vi se teknologi kombineret med biologi til både mennesker og robotter.

Noget af det mest kontroversielle vil være, at menneskeliggøre robotter ved hjælp af organisk materiale. I "A/S Gud & Golem" fra 1965 gav Norbert Wiener et matematisk eksistensbevis for, at maskiner kan gendanne sig selv. Analogien mellem levende og ikke-levende er ikke så fortænkt og overfladisk, som den var en gang. Uanset restriktioner for ny viden og praksis spredes den over hele kloden.

For at nævne blot et enkelt eksempel har belgiske forskere udviklet en trykfølsom folie, der for første gang integrerer optisk forbindelser, lyskilder og trykfølsomme sensorer. Robotindustrien kan nu fremstille hudfølsomme robotter. Hvis man iklæder dem folien, kan de føle sig frem på en helt ny og revolutionerende måde. For nu er det hele robotten, der kan føle forskellige tryk på overfladen, hvor det tidligere kun var på udvalgte steder.

Der er ingen vej tilbage. Nogle vil sige, at mennesket bliver klogere. Andre vil moderere udtrykket til, at vi ved mere. Vi kan skabe helt nye verdener på en række område. Der bliver frejdigt sat både store og små blade på nælderne. Der laves forsøg med at indsætte menneskelige stamceller i dyr og omvendt. Alle erklærer, at naturligvis stoppes de mest kontroversielle forsøg på et etisk punkt - mon dog altid? Og når det gælder robotter siger nogle, at de vil hjælpe os til "en nemmere og sjovere hverdag" - og hvad mon ellers?

Må man dræbe en robot?
Forfatteren Isaac Asimov (1920-1992) opstillede sine tre love for robotters forhold til mennesker, men hvad med det omvendte? Må vi dræbe en robot, der indeholder organisk materiale? Og må en sådan robot beskytte sig ved at dræbe mennesker? Der er overhovedet ingen tvivl om, at der forskes i robotteknologi til både industrielle, humanitære og militære formål.

Får vi igen et fælles sprog? Og vil det være af det gode?
Vil den nye udvikling teknologisk og biologisk medvirke til skabelsen af dette fælles sprog? Hjerneforskeren Peter Lund Madsen mener, at vi pga. af udbredelsen af IT og den almindelige globalisering vil opleve en omvendt Babelsmyte, hvor verdens mange kulturer smelter sammen til én fælles kultur. Bliver tårnet ikke styrtet inden da, vil den øgede viden måske hjælpe denne udvikling på vej. Hvis vi sammen kan håndtere den etisk og med respekt for forskellighederne i opfattelsen af, hvad der egentlig skaber muligheden for denne indsigt. Og hvad vil dette fælles sprog betyde for vores etik? Og hvor udbredt bliver dette fælles sprog? Vil det være et fælles sprog i Vesten, og vil resultaterne af det blive lagt for had i andre dele af Verden?

Ny viden og brug af såvel livets byggesten som af robotter giver løfter om et bedre liv - og helt nye muligheder. Men samfundet bliver både etisk og praktisk stillet over for helt nye problemer på alle områder.

En universel etik?
Neurobiologen og videnskabsjournalisten Lone Frank, ph.d., fortæller i sin bog 'Den femte revolution' om, hvordan hjerneforskere i nobelprisklasse advarer om, at vi måske er på vej ind i en fremtid, hvor raske mennesker af den ene eller anden årsag doper sig med medicin, der øger normale hjernefunktioner.

Redaktørerne af Social Neuroscience skriver, at efterhånden som den sociale neurovidenskab udvikler sig, vil den med garanti udfordre vores indstilling til ansvar og skyld, ligesom den vil have indflydelse på sociale politikker. Og Lone Frank refererer fra 'The Ethical Brain' af Michael Gazzinga et ønske om, at viden om hjernen skal føre til en universel etik.

Forskerne er naturligt forsigtige med at udtale sig om noget, der kan virke science fiction-agtigt. Men man kan tænke sig mange hidtil utænkelige kombinationer af menneskelig intelligens og robotter. Hvad er etisk rigtigt, og hvad er betænkeligt? Må der forekomme kombinationer, hvor f.eks. kirurger frivilligt lader sig udstyre med indopereret teknologi, som kan redde i tusindvis af menneskeliv? Må vi forske i dette?

Professor Henrik Hautop Lund, DTU, regner med, at indførelsen af robotter med meget præcise bevægelser inden for kirurgi vil resultere i fantastiske muligheder for at udføre hjerneoperationer. Med robotternes præcision på fraktioner af en millimeter vil det sandsynligvis blive muligt at operere tæt på vitale dele af hjernen, og forskere vil ligeledes håbe på at kunne benytte de præcise robotter til at placere stamceller meget nøjagtigt i hjernen for at behandle sygdomme som Alzheimers.

De første eksempler findes allerede
Som eksempel kan nævnes, at canadiske forskere på Maglev mikrorobot-laboratoriet, University of Waterloo, har udviklet en magnetisk svævende 0,8 gram tunge elektromagnetisk robot, der kan håndtere biologisk materiale og udføre mikrokirurgi med den allerstørste præcision. Den er udstyret med gribeklo og kan bogstavelig talt komme til overalt og kan fjernstyres i lukkede rum af en person udenfor, hvilket gør den velegnet til arbejde med farlige kemiske eller radioaktive stoffer. Eftersom strømmen tilføres udefra, kan mikrorobotten bevæge sig uhindret af energikilde eller strømfordeler.

Og man kan også forestille sig, at mennesker kan få indopereret nanoteknologi med forskellige formål. I dag er det f.eks. helt naturligt, at svært hørehæmmede og døve får indopereret Cochlear Implantat, et avanceret høreapparat.

Norbert Wiener sagde: "Intellektuel hæderlighed er ikke det samme som at afvise at tage en intellektuel risiko, og afvisningen af bare at overveje noget nyt og foruroligende har intet særlig etisk fortrin."

Når World Trade Center er nævnt: Må vi i jagten på terrorister forsyne mennesker med kunstige lemmer, kunstig intelligens og give dem stimulanser? Eller skabe robotter, som er delvist menneskelige?

Sat på spidsen hævder Ian Pearson, fremtidsforsker for British Telecom, at om 50 år er vi ikke mennesker mere. Det biologiske genmateriale vil for længst være forældet efter Darwins princip.

De stærkeste vil være dem, der har udskiftet det traditionelt menneskelige 'udstyr' med bioteknologisk medicinalt og digitalt udstyr. Den tekniske hjælp vil meget bedre end i dag fjerne uønskede konsekvenser af 'at have levet', såsom ældningssymptomer, uønskede fedtdepoter, sygdomme. Medicin kan allerede trænge ind i dna og vekselvirke med kroppens kredsløb. Bioteknologi og medicin kan forstærke normale processer og bruges af mennesker, der i dag bliver opfattet som raske, men som altså af enten personlige eller andre årsager vil øge/ændre deres evner ud over de medfødte. Og det vil gælde både hjerne og krop.

En Pinsediskussion
Meningen med disse synspunkter er ikke en diskussion om religion og videnskab. Meningerne er særdeles forskellige om foreneligheden af disse områder. En af de største videnskabsmænd gennem alle tider, Isaac Newton var dybt religiøs. På http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/313610:Liv---Sjael--Tro-og-videnskab-kan-forenes-saa-laenge-de-er-adskilt findes en række synspunkter fra danske videnskabspersoner.

Formålet er at lægge op til en stadig drøftelse af det etiske perspektiv. Fra helt oplagte landvindinger over krigsrobotter til i dag utænkelige blandinger af mennesker, genmanipulation og maskiner - og tilsvarende for dyr og 'natur'.

Hvad er svaret på udviklingen? Fra religionen? Fra filosofferne? Fra videnskaben? Fra industrien - og fra os almindelige mennesker? Kan vi opnå at få en fælles holdning uanset religiøst og kulturelt tilhørsforhold? Det kan være udgangspunktet for en god Pinsediskussion. Vi må skabe en fælles forståelse. Babelstårnet er ved at blive genopført. At det er nødvendigt at anvende vores stadig større viden om naturens byggesten til at bygge det på et nyt og mere sikkert og etisk forsvarlig fundament er vel klart nok. Og hvordan kan det kontrolleres?