Af Jens Krogstrup, konsulent i FTF
Regeringen har fremlagt en afbureaukratiseringsplan, "Mere tid til velfærd", der skal frigøre ressourcer til borgernær service i kommuner og regioner.
Planen indeholder i alt 105 forslag, der årligt vurderes at kunne frigøre ca. 3 mio. timer eller knap 900 mio. kr. fra 2011. Forud for planen er gået en proces, hvor ca. 4.000 ledere og medarbejdere i forvaltninger og institutioner har bidraget gennem workshops, fokusgrupper, konferencer og spørgeskemaer.
Der er bl.a. blevet gennemført scanninger af unødvendige regler og tidsmålinger af udvalgte medarbejderes administrative opgaver. Hele afbureaukratiseringsprogrammet udspringer af trepartsaftalerne og kvalitetsreformen i 2007, hvorefter målet om at afbureaukratisere siden er blevet gentaget i regeringsgrundlag og kommuneaftaler.
De områder, hvor der ifølge planen kan frigøres flest ressourcer, er folkeskolen, dagtilbud og ældreområdet.
På folkeskoleområdet åbnes der bl.a. op for - via udfordringsretten - at skoler kan blive fritaget for kravet om, at alle fag skal omtales i elevplanerne. Kommuner og skoler skal også have større frihed til at tilrettelægge undervisningen mht. holddannelse og udbud af valgfag, og derudover skal der skabes bedre muligheder for fælles ledelse på tværs af skoler og dagtilbud. Til sammen vurderes forslagene på folkeskoleområdet at kunne frigøre 212 mio. kr. eller 774.000 timer - svarende til 318.000 timers undervisning.
På dagtilbudsområdet skal fx kravene til de pædagogiske læreplaner forenkles, så planerne kun skal evalueres hvert andet år. Der skal også skabes enklere regler for børnemiljøvurderinger, og så skal de obligatoriske sprogvurderinger af treårige børn droppes og målrettes børn med sprogvanskeligheder og børn, der ikke er i dagtilbud. I alt vurderes forslagene på dette område at kunne frigøre 209 mio. kr. eller 776.000 timer.
Forslagene på ældreområdet tæller bl.a. frivillige plejeplaner, forenkling af visitationsregler, frivillige forebyggende hjemmebesøg og forenklede tilsynskrav. Sammenlagt vurderer regeringen, at det kan frigøre 285 mio. kr. eller 950.000 timer.
Derudover er der en række øvrige forslag på andre områder. Fx skal der stilles færre krav til socialfaglige undersøgelser angående udsatte børn og unge, og på sygehusene skal de forskellige personalegrupper fremover kunne registrere alle patientoplysninger i en fælles journal.
Beskæftigelsesområdet indgår ikke i planen med den begrundelse, at der i foråret blev gennemført 64 forenklingsinitiativer på jobcentrene.
Alle forslag skal nu indgå i politiske forhandlinger i Folketinget, da mange af dem kræver lovændringer. Nogle forslag vil dog ifølge planen kunne gennemføres administrativt.
FTF's vurdering
Regeringens afbureaukratiseringsplan har været længe ventet. Skiftende regeringer har taget emnet op gennem de seneste 20-30 år, og den nuværende borgerlige regering gik i 2001 bl.a. til valg på et opgør med minut-tyranniet'. Det var imidlertid først, da FTF pressede på under trepartsaftalerne i 2007, at regeringen blev forpligtet på at levere konkrete resultater.
Intentionerne med afbureaukratiseringsplanen er derfor gode nok. Det er tvingende nødvendigt at bruge mindre tid på kontrol og dokumentation og mere tid på kerneydelserne i den offentlige sektor - ikke mindst i lyset af manglen på kvalificeret arbejdskraft. En omfattende afbureaukratisering er også vigtig for at give medarbejderne mere frihed til at udfolde deres faglighed. Sidst men ikke mindst gavner det også borgerne, hvis medarbejderne kan bruge mere tid på kerneydelsen.
Flere forslag i regeringens plan er da også et skridt i den rigtige retning. Det gælder fx forslagene om målretning af sprogvurderinger i dagtilbud og indførelsen af en fælles patientjournal på sygehusene.
Ukonkrete forslag
Desværre må man konstatere, at mange af de øvrige forslag halter. Overordnet set synes en del forslag nemlig karakteriseret ved enten at være ukonkrete eller ved ikke at ville give lettelser for de fagprofessionelle frontmedarbejdere. Som eksempel på ukonkrete forslag er der flere steder hensigtserklæringer om fx at udvikle sammenhængende it-systemer eller sammenskrive vejledninger. Og så er det svært at se lettelsen i fx forslaget om udskydelse af fristen for beslutning om skolenedlæggelse.
Desuden retter mange af forslagene sig mere mod administrationen i kommuner og regioner end mod de fagprofessionelle frontmedarbejdere. Da der som bekendt er mangel på kvalificeret arbejdskraft hos mange af de frontmedarbejdere, der yder den direkte velfærd til borgerne, er det langtfra givet, at man kan veksle frigjorte 'administrationstimer' i forvaltningerne til 'velfærdstimer' ude på institutionerne. Spørgsmålet er derfor, om forslagene i sidste ende faktisk giver 'mere tid til velfærd'.
Endelig er det højtprofilerede forslag om elevplaner i realiteten blot genbrug af tiltag, som allerede er indført i kraft af regeringens udfordringsret. Regelsættet ændres ikke, der lægges blot op til at skolerne i en forsøgsperiode kan fravige kravet om at alle fag skal indgå i elevplanerne.
60 millioner timer årligt
Sammenlagt er indtrykket derfor, at ambitionsniveauet er skuffende lavt. Det skal også ses i lyset af, at de offentligt ansatte FTF'ere bruger ca. 60 mio. timer årligt på dokumentation iflg. en FTF-undersøgelse fra foråret. Hvis blot en fjerdedel kunne fjernes ville det altså frigøre 15 mio. timer alene på FTF-området, hvormed de 3 mio. timer, som regeringens forslag skulle kunne frigøre på alle områder, ikke er imponerende.
FTF havde i det hele taget gerne set, at planen også indeholdt konkrete, forpligtende målsætninger for afbureaukratiseringen. I flere år har regeringen fx haft en meget håndfast målsætning om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 pct., så det burde også være muligt at opstille et sæt målsætninger i den offentlige sektor, der giver mening på de respektive områder, og samtidig ikke afstedkommer en masse nyt bureaukrati.
I stedet for konkrete målsætninger gør regeringen meget ud af det ressourcepotentiale, som afbureaukratiseringen giver kommuner og regioner. Regeringen har jo i økonomiaftalerne lovet at forenkle regler mv., der kan frigøre ressourcer i kommuner og regioner. Derfor virker det besynderligt, at der intet sted i den 80 sider lange rapport indgår bare skyggen af en beskrivelse af, hvordan man er nået frem til at forslagene kan frigøre 3 mio. timer eller 900 mio. kr. årligt.
Holder tallene?
Man kan derfor ikke undgå at have en mistanke om, at potentialet er lovlig højt sat jf. den forpligtelse, man har pålagt sig selv i økonomiaftalerne. Et eksempel er forslaget om målretning af sprogvurderinger, som skulle kunne frigøre 50.000 timer årligt eller 15 mio. kr. Dette regnestykke må bero på mindst to forudsætningsfølsomme antagelser: hvor mange timer bruges på sprogvurderingerne i dag, og hvor mange vil der fortsat være behov for, når vurderingerne målrettes børn med sproglige vanskeligheder og børn, der ikke er i dagtilbud?
Det er desuden også værd at bemærke, at alle de statslige institutioner (politi, SKAT, forsvar mv.) ikke er omfattet af planen. Her har forventningen tidligere været, at der ville komme et parallelt udspil for statens område, men det nævnes ikke i planen.
FTF mener også, at planen burde se fremad i stedet for blot at fokusere på at fjerne overflødige regler. Risikoen er, at man nu fjerner 100 regler over de næste par år med den ene hånd, mens den anden indfører 200 nye regler. Der er brug for en grundlæggende ændring af styringsidealerne i den offentlige sektor, så de offentligt ansatte ikke sander hurtigt til igen i nye, unødige regler, dokumentationskrav og indberetninger. Det er ikke nok at rive begrænsede dele af det gamle fundament ned. FTF ønsker også, at der bygges et helt nyt fundament op for offentlig styring.
Styringslaboratorier
FTF har derfor bl.a. foreslået, at der etableres et nyt og ambitiøst program for styringslaboratorier i den offentlige sektor, som skal danne ramme om lokale forsøg med at udvikle nye meningsfulde dokumentations-, styre- og ledelsesformer. FTF's undersøgelser viser nemlig, at medarbejderne i højere grad vurderer, at dokumentation gavner kvalitet og faglighed, hvis de selv har været med til at udvælge og udvikle dokumentationsformerne. Ved at fokusere på den dokumentation, der giver mening for både medarbejdere, administratorer, borgere og politikere, vil man således bedre kunne dæmme op for alle de overflødige dokumentations- og kontrolkrav, som stjæler tid fra kontakten med borgerne.
FTF har desuden foreslået, at man langt mere systematisk vurderer de administrative konsekvenser af nye love og regler, inden de sættes i kraft. Det gælder både for Folketingets regler, hvor man allerede har den såkaldte VAKKS-model, men også for de regler og krav, som kommunen selv påfører sine egne institutioner - her kunne man fx have en 'VAKKS-light' model.
Jens Krogstrup er konsulent i FTF
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
