Af Bo Libergren
Så er DF - igen - ude med et forslag om at nedlægge regionerne. Angiveligt for at spare 500 mio. Forslaget bakkes rituelt op af de konservative, og desværre også af nogle venstrefolk.
Desværre er det bare ikke 500 mio. at spare på at nedlægge regionerne. Det ved vi fra erfaringerne fra Norge, og det bekræftes af folk med forstand på regioner og sundhedsvæsen som Jes Søgaard. Erfaringerne fra dengang staten drev Rigshospitalet viser også, at statsstyring af sundhedsvæsenet bliver dyrt og dårligt.
De folkevalgte kan tænkes væk, men det er kun de fem regionsrådsformænd, der er fuldtidslønnede, og opgaverne skal løses alligevel, så der er næppe mange penge at hente ved at svække den demokratiske styring af sundhedsvæsenet.
Regioner har succes
Rent faktisk har regionerne en succes. Flere og flere patienter bliver behandlet, ventelisterne er blevet kortere og kortere, og år efter år er produktiviteten i sundhedsvæsnet steget med et par procent. Hvis staten og kommunerne bare nogle få år kunne præstere de samme resultater, ville vi have balance i de offentlige finanser og med tiden et pænt råderum til skattelettelser.
Fra regionernes side vil vi gerne bedømmes på vores resultater. Det burde hele den offentlige sektor.
Men et statsligt sundhedsvæsen vil selvfølgelig give populistiske politikere endnu større mulighed for at drive politik på enkeltsager i sundhedsvæsenet i folketingssalen. Måske er det derfor, nogle folketingspolitikere så gerne vil have et statsligt sundhedsvæsen?
Regionerne er fra 2007. Det ville klæde de folketingsmedlemmer, der for ganske få år siden var med til at lave kommunalreformen at stå ved den og lade den fungere. Faktisk synes jeg det er mangel på respekt for medarbejderne i regionerne, at der endnu engang skabes usikkerhed om arbejdsplads, -sted og -situation.
Færre i Folketinget...
Hvis jeg søgte samme form for popularitet, som de, der vil nedlægge regionerne, så kunne jeg foreslå at reducere antallet af folketingsmedlemmer med 60. Et folketingsmedlem får en løn på 5-600.000 kr. om året. Med skattefrit omkostningstillæg, frirejser, sekretærbistand, lejlighed i København, kontor osv. giver det omkostninger på nærmere 1,5 end 1 mio. kr. om året pr. MF.
60 færre folketingsmedlemmer vil frigøre ca. 100 mio. kr. til f.eks. forbedring af børnepsykiatrien. Det dobbelte, hvis antallet af folketingsmedlemmer i stedet blev sat ned til f.eks. 59.
Det vil ikke være svært at argumentere for færre folketingsmedlemmer: Magten ligger alligevel hos nogle ganske få. Alle partier bliver mere og mere topstyrede. EU-medlemsskabet har udtyndet Folketingets nationale opgaver, større kommuner og regioner giver mindre behov for national regulering af lokale og regionale opgaver.
Når jeg alligevel ikke vil argumentere for færre folketingsmedlemmer har det med demokrati at gøre.
Magt flyttet til København
For ti år siden var de fleste, der arbejdede fuldtids med politik enten borgmestre eller folketingsmedlemmer. I dag er der en voksende skare af spindoktorer, partiansatte, medarbejdere i institutioner som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og CEPOS, interesseorganisationer osv., der arbejder med og påvirker politik uden nogen sinde at have vundet et demokratisk mandat. Alle sammen i øvrigt i større eller mindre grad finansieret af skatteyderne.
Læg hertil, at undersøgelser viser, at ikke mindst kommunalpolitikere giver udtryk for, at strukturreformen har flyttet magt fra de folkevalgte til det administrative niveau. Og, kan man tilføje, flyttet magt fra hele landet til København.
Når jeg ikke lader mig friste til at foreslå et mindre Folketing er det fordi jeg foretrækker demokrati frem for teknokrati.
Af samme grund til at jeg foretrækker, at sundhedsvæsenet styres af demokratisk valgte regionsråd frem for københavnske embedsmænd eller såkaldte eksperter.
Regionsrådsmedlem i Syddanmark, Bo Libergren (V)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
