AARHUS / RANDERS: Det var planen, at TV2 skulle have vist en dokumentar om forholdene på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus og demenslandsbyen Huset Nyvang i Randers i marts. Men ifølge kommunerne var optagelserne kommet i hus med tvivlsomme metoder med skjult kamera, og kommunerne anmeldte tv-kanalen.
I første omgang ville Østjyllands Politi i februar ikke gå videre med den sag, men nu er der ifølge Århus Stiftstidende nye oplysninger, som får politiet til at genåbne sagen.
Aarhus Kommune havde klaget til statsadvokaten over den oprindelige beslutning om ikke at gå videre med sagen, og derfor har kommune og politi kigget på alle akter i sagen. Og det er altså den gennemgangs nye oplysninger, som får politiet til at genåbne den.
- De betyder, at vi vælger igen at vurdere sagen og belægget for at rejse en sag i retten. Statsadvokaten har ikke truffet en afgørelse. Det er noget, som Østjyllands Politi gør af egen drift, siger advokaturchef Jacob Balsgaard til Århus Stiftstidende.
TV 2 anker fogedforbud
På baggrund af Aarhus Kommunes materiale nedlagde Retten i Aarhus i marts fogedforbud mod at bruge optagelserne, men den beslutning er TV2 ikke med på. Derfor ligger sagen nu i Landsretten i Viborg.
Her skal den vurdere, om TV2's påstand om, at optagelserne kun kunne tilvejebringes med skjult kamera, og at de skildrer kritisable forhold og derfor er i offentlighedens interesse.
Det er nemlig mellem den og så retssikkerheden over for borgere og ansatte, at afvejningen står. Blandt andet har demenslandsbyen i Randers tidligere fået kritik for medicinhåndtering og dokumentation, hvilket kostede et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.