
RANDERS: Jordskredet ved Nordic Waste i Ølst syd for Randers truer fortsat med at skabe miljømæssige problemer. Derfor afholdt politikerne i Randers Kommune et ekstraordinært møde tirsdag. Det skriver TV2 Østjylland.
Ifølge mediet har byrådspolitikerne fået en gennemgang af kommunens indsats, og hvordan situationen ser ud netop nu. Ifølge kommunens pressetjeneste skulle der ikke tages nogen beslutning på mødet.
Virksomheden Nordic Waste har modtaget og renset jord og har i en stor del af efteråret kæmpet med, at dele af jorden på virksomhedens område er begyndt at skride. Det skyldes især de store mængder nedbør, der er kommet siden sommeren. Jordskredene har betydet, at flere bygninger er blevet jævnet med jorden, og for nylig gav virksomheden simpelthen op.
Ifølge B.T. arbejder man i døgndrift for at undgå en miljøkatastrofe. Siden tirsdag 19. december har Randers Kommune i samarbejde med entreprenører og beredskab arbejdet på at omlægge og rørlægge Allling å, som den forurenede jord er på vej mod.
- Vi gør det, vi skal for at afværge den miljøkatastrofe, og det betyder, at Alling Å skal sikres. Det er overskriften for det hele, siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, til TV 2 Østjylland.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.