FAABORG-MIDTFYN: Efter partiet og politiet har nu også Pressenævnet afvist at gå dybere ind i hvad der startede som en #MeToo-sag i Nye Borgerliges kandidatbagland i Faaborg-Midtfyn. To nu tidligere partifæller har beskyldt hinanden for henholdsvis blufærdighedskrænkelse og falske anklager.
Episoden fandt sted mellem den senere spidskandidat Gert Poul Christensen og hans daværende partifælle Susan Radojevic, der erklærede sig befamlet. En intern undersøgelse fik partiets landsledelse til at erklære beskyldningen grundløs, og en efterfølgende politianmeldelse konstaterede, at påstand stod mod påstand, og at intet kunne bevises.
Avisomtale af politiets afvisning af at rejse en straffesag fik imidlertid Gert Poul Christensen til at indklage Fyens Stiftstidende for Pressenævnet. Han betragter sig selv som renset for anklagerne og var blandt andet utilfreds med, at at hans modpart i sagen, Susan Radojevic, også kom til orde i avisens artikel. Ifølge Fyens Stiftstidende fordi god presseskik kræver at den angrebne part også kommer til orde.
Dette bekræfter Pressenævnet i sin kendelse og afviser at udtale kritik af avisen.
Se Pressenævnets kendelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.