Det viser en rundringning Altinget har foretaget for Ældre Sagen NYT
80 kommuner ud af 98 i år har valgt at give prisen et hak opad. Det betyder, at et udbragt måltid mad nu i gennemsnit koster 13,7 pct. mere end sidste år.
- Derfor er det umuligt for mange pensionister at betale mere end 45 kroner, og de 86 kroner, som Odder kommune forlanger, er absurd mange penge for et måltid mad. En såhøj pris kan få nogle pensionister til helt at aflyse den udbragte mad, fordi de ganske enkelt ikke har råd til det. Det kan betyde, at de ældre ikke får den ernæring, de skal have. Og det kan gå ud over sundheden, siger Jens Højgaard, souschef i ældrepolitisk afdeling, Ældre Sagen.
I forbindelse med sidste års finanslov foreslog Ældre Sagen også et prisloft på udbragt mad på 45 kroner pr. dag. Det blev imidlertid ikke til noget.
Kommuner, der prissætter den udbragte mad i overensstemmelse med et sådan prisloft, er faldet fra 11 til to. Fredericia er det gode eksempel. Her er prisen sænket med et par kroner til 43,75 kroner.
- Det er en bevidst politik hos os, at vi holder prisen nede. Vi yder tilskud og har desuden et produktionskøkken, der leverer god kvalitets mad til rimelig pris, siger Fredericias borgmester Uffe Steiner Jensen (S).
Odder: Tal er forkerte
Odder Kommune bestrider tallene i undersøgelse, skriver kommunen på deres hjemmeside.
- Jeg ærgrer mig og undrer mig også over, at Ældresagen laver en undersøgelse, hvor man i virkeligheden sammenligner et produkt, der er forskellig fra kommune til kommune, siger socialdirektør Jette Rud Knudsen.
- Nogle kommuner har valgt at udbringe varm mad til de ældre hver dag. I Odder Kommune får de ældre udbragt kølemad én gang om ugen, og et hovedmåltid koster på den måde under 50 kr. om dagen, uddyber socialdirektøren.
- Men vi har også et ekstra tilbud til borgerne, som kan vælge at få bragt varm mad til døren hver dag, og hvor de også skal betale for den daglige transport. For disse borgere koster et hovedmåltid 68 kr. om dagen - og ikke 86 kr., som ÆldreSagen siger.
- Jeg vil gerne understrege, at disse borgere selv har valgt denne løsning, og dermed har de også taget stilling til, om de vil betale ekstra for den daglige udbringning, understreger socialdirektøren.
Ældresagen underkender Odder Kommunes kritik. Der er i undersøgelsen spurgt ind til, hvor meget det koster for en udbragt hovedret og biret.
De ti dyreste kommuner
Odder 2.580,00 kr. per måned
Gentofte 2.385,00
Vesthimmerland 2.299,20
Lyngby-Taarbæk 2.190,00
Odsherred 2.154,30
Greve 2.070,00
Hørsholm 1.950,00
Guldborgsund 1.920,50
Silkeborg 1.882,50
Lolland 1.875,00
Mariagerfjord 1.875,00
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.