- Vi er begejstrede for, at Flemming Skouboe af egen lomme ønsker at bidrage til udviklingen af Koldings kulturliv. Det er usædvanligt, at private bliver medejere af et teater, men jeg er sikker på, at han og kommunens borgere får noget for pengene. Samtidig er det et rigtig flot eksempel på, at kultur og erhvervsliv i Kolding spiller sammen og går nye veje, siger borgmester Per Bødker Andersen (S).
Bygningen ejes i dag af Kolding kommune, men kommunen har ikke økonomisk råderum til alene at indrette teatret. Derfor sælges bygningen til det fælles ejendomsselskab, der bliver et aktieselskab. Kolding Kommunes indskud er alene 7 mio. kr., hvilket hele tiden har været indeholdt i budgettet. Flemming Skouboe investerer 15 mio. kr.
Jernbanegade ligger centralt i Kolding, så publikum nemt kan komme til teatret. Teatersalen skal rumme 168 pladser på 1. sal. Hvis det er muligt skal der være cafe og køkken i stueetagen. Den øvrige del af bygningen vil eventuelt kunne udlejes til kontorer.
Beslutningen om de fælles ejendomsselskab skal godkendes i byrådet, før det kommer på plads.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.