Af Hans A. Sørensen
Regeringen har for tiden planer om at få en ny aftale om udlicitering på plads med kommunerne og samtidig skærpe sanktionsreglerne over for kommuner, der ikke makker ret. Det skal ske i forbindelse med forårets forhandlinger med kommunerne.
Sjovt nok kom Venstres forslag om at konkurrenceudsætte endnu flere kommunale opgaver samtidig med, at Køge og Gribskov Kommuner besluttede at kappe båndene til det privatiseringscirkus, de to kommuner har været udsat for ved at udlicitere jobcenter-opgaver til private firmaer. Begge kommuner har nu trukket jobcenter-opgaverne tilbage i kommunens eget regi.
Køge Kommune havde ellers udliciteret hele det kommunale jobcenter til et hollandsk firma, men her et år efter må kommunen erkende, at resultaterne er elendige og prisen alt for høj. Siden er det hollandske aktiveringsfirma i øvrigt gået konkurs. Det samme er sket i Gribskov Kommune, der sidste år omdannede sit jobcenter til et aktieselskab og overlod de fleste af aktierne til private. Heller ikke her har effekten levet op til løfterne, og aktieselskabet skal nu betale en bod på næsten fire mill. kr.
Kravene om konkurrenceudsættelse stiller det offentlige i en situation, hvor f.eks. kommunerne er nødt til at bruge mange ressourcer på konstant at vurdere, hvilke områder der kan konkurrenceudsættes. Ressourcer, der ellers kunne være brugt til at løfte velfærdsopgaver.
Enhver privat udbyder kan i dag komme til kommunen og tilbyde sig til at udføre en eller anden ydelse, der hidtil er udført af det offentlige selv. De private udbydere byder som regel ind med en laverepris, ofte - som det har vist sig i Køge og Gribskov - fordi de byder på forkerte forudsætninger. Det bliver sjældent så billigt, som det lyder. Eller også bliver opgaverne ikke løst, så de lever op til de hidtidige krav, det vil sige der sker forringelser for borgere og personale.
Synergieffekt går tabt
Det er en gåde, hvorfor nogen kan tro på, at velfærd skulle blive billigere af at blive udbudt på det frie marked. Uanset om de private aktører er gode eller dårlige, er de altså først og fremmest på markedet for at tjene penge. Det gælder både de seriøse og de uduelige af slagsen. Den profit, de hiver hjem, får vi jo ikke mere velfærd for. Den går derimod i de privates egne lommer.
Konkurrenceudsættelse kan hurtigt vise sig at blive en afmontering af velfærdssystemet - og en dyr afmontering.
Et frisk eksempel er planerne om at konkurrenceudsætte hjælpemiddelområdet i Horsens. I dag varetages hjælpemiddelområdet af det kommunale brandvæsen, hvor der finder et givtigt samarbejde sted mellem de to områder. F.eks. en bedre udnyttelse af ressourcerne, når der ikke lige er brande at slukke. En sådan synergieffekt vil gå tabt, hvis man piller den ene opgave ud og placerer den hos et privat firma.
Grundlæggende handler hele debatten om politiske holdninger til velfærden.
Der har været adskillige fiaskoer med forsøg på udlicitering af ældrepleje, børnepasning, madlavning, rengøring og aktivering af ledige. Alligevel fremturer visse politikere med at tvinge kommunerne ud i flere meningsløse udbud af alt muligt. Måske var det på tide i stedet at tage ved lære af de mange udbudsfiaskoer rundt omkring.
Jan Trøjborgs tyske kollega
Ser vi ud over landets grænser, har den samme historie været i gang overalt i EU. I Tyskland har en række kommuner taget bl.a. renovationsopgaver hjem til kommunerne igen. Det der i Tyskland svarer til Kommunernes Landsforening, Deutscher Städte- und Gemeindebund, har i kraftige vendinger kritiseret såvel EU som delstatsregeringerne for at have udsat kommunerne for et massivt pres for at fortsætte med privatiseringerne.
'Privat i stedet for stat' har vist sig at være en falsk vej.
- Siden finanskrisen er privatisering helt 'out' og desuden er borgerne imod det", har Gerd Landsberg for nylig udtalt på det tyske KL's årlige landsmøde. - Han bliver på en måde ny kollega til Jan Trøjborg, når han nu om kort tid bliver formand for KL.
Og det er ikke kun i Tyskland, at privatiseringen af serviceområder langsomt rulles tilbage til kommunalt regi. Plejeområdet i dele af Sverige og vandforsyningen i London er andre eksempler på denne udvikling. Det sker i erkendelse af, at privatiseringen har ført til en ringe faglighed, svigtende forsyningssikkerhed og dårlig kvalitet.
Jeg vil tro, at en del af læserne kan genkende udviklingen. Og jeg vil også tro, at en hel del har lagt mærke til, hvordan vores sygehuse lider under presset fra privathospitalerne.
Og egentlig burde enhver kunne sige selv, at det aldrig kan blive billigere, at nogle private firmaer skal tjene på det, der før var offentlige ydelser. I hvert fald ikke hvis man vil forbedre eller bare beholde et vist kvalitetsniveau.
Hans A. Sørensen er formand for LO Horsens/Hedensted
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
