AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Fjernvarmedirektører hemmeligholder deres løn i strid med loven, vurderer eksperter

KORT NYT
13. JAN 2026 15.46

Flere fynske fjernvarmeselskaber nægter at udlevere oplysninger om, hvad de betaler deres direktører i løn. Det gælder bl.a. Assens Fjernvarme, Svendborg Fjernvarme og Middelfart Fjernvarme, der ifølge Fyens Stiftstidende afslår at svare. Men det er i strid med loven ikke at ville udlevere disse oplysninger, vurderer tre eksperter inden for offentlighedslov og energiret over for mediet. 

Ifølge professor i medieret Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet kan direktørerne ikke afvise aktindsigt med henvisning til private forhold: "Oplysninger om løn for en direktør for et varmeforsyningsselskab, der leverer til omkring 10.000 husstande (som Middelfart Fjernvarme, red.), er efter min vurdering ikke nogen gråzone. Oplysningerne er undergivet aktindsigt, medmindre chefen helt undtagelsesvis er i særlig risiko for chikanøse borgere," siger han. 

Mediet har stillet Dansk Fjernvarme en række spørgsmål om sagen. Brancheforeningen har svaret på mail og anfører, at direktørlønninger både kan være private og konkurrencefølsomme oplysninger. "Offentlighed omkring lønforhold kan have flere konsekvenser. Blandt andet kan lønoplysninger være et konkurrenceparameter, som kan påvirke fjernvarmeselskabets evne til at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere," lyder det bl.a. i det skriftlige svar.

ap

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fjernvarmedirektoerer-hemmeligholder-deres-loen-i-strid-med-loven-vurderer-eksperter

GDPR