Flere og flere danskere bruger deres sundhedsforsikring til at få hjælp til psykiske problemer. På ti år er brugen mere end fordoblet, og udviklingen er særligt tydelig blandt unge.
Det viser nye tal, som landets største pensionsselskab, PFA, har trukket for Ritzau.
Det samlede antal behandlinger gennem sundhedsforsikringer er steget med knap 70 procent fra 2016 til 2025. Men især hjælpen til psykiske problemer er vokset markant. Her er brugen steget 140 procent i samme periode.
PFA har fået flere kunder med sundhedsforsikringer i perioden. Men selv når der tages højde for kundevæksten, er brugen steget betydeligt.
I 2016 var der 38 psykiske skader per 1.000 kunder med en sundhedsforsikring. I 2025 var tallet steget til 91.
En skade er forsikringsbranchens betegnelse for, at en kunde modtager hjælp.
Psykiske behandlinger fylder også en stadig større andel af de samlede behandlinger gennem sundhedsforsikringerne.
Ifølge PFA's chef for strategisk sundhed Rikke Bay Haaber afspejler den udvikling en tydelig tendens.
- På den ene side er der en stigende mistrivsel og mere stress i samfundet og på den anden side en afstigmatisering, der betyder, at flere er blevet bedre til at række ud i god tid, siger hun.
Hun peger især på børn og unge som en gruppe, hvor behovet er vokset.
- Hos børn og unge ser vi især generel mistrivsel, angst og flere diagnoser som ADHD og ADD, siger Rikke Bay Haaber.
Ifølge PFA er der samtidig sket et skifte i, hvad sundhedsforsikringerne bruges til.
Tidligere blev de primært brugt til forundersøgelser og operationer. I dag fylder fysioterapi og psykologhjælp mest.
Ventetider i det offentlige spiller ind
Det kommer ikke bag på Mette Gørtz, der forsker i sundhedsøkonomi på Københavns Universitet, at antallet af psykiske behandlinger er stigende.
- Det er en udvikling, vi ser bredt i samfundet, siger hun.
- Noget af forklaringen skal formentlig findes i, at flere opsøger hjælp, siger hun.
Hun vurderer desuden, at lange ventetider i det offentlige sundhedsvæsen kan være med til at presse flere over mod private ordninger.
Også brancheorganisationen Forsikring & Pension genkender udviklingen.
- Det er helt klart på det psykiske område, vi ser den største vækst, siger underdirektør Mie Rasbech.
Hun peger blandt andet på de lange ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien, der ifølge hende belaster hele familien.
- Hvis et barn mistrives, rammer det hele familien - også forældrenes mulighed for at arbejde, siger hun.
Mie Rasbech vurderer, at tidlig hjælp er afgørende. Også når det gælder stress, som fortsat fylder meget.
- Det er typisk lettere at hjælpe en medarbejder, der stadig er på arbejde med stress-symptomer, end en, der har været sygemeldt i flere måneder og er nået til et punkt, hvor det er blevet rigtig svært at vende tilbage.
I marts blev rapporten Den Nationale Sundhedsprofil 2025 publiceret. Den viser, at danskernes mentale trivsel er under pres.
Flere oplever stress, og knap 30 procent har en høj score på stress-skalaen. Andelen er størst blandt kvinder.
Hos Landsforeningen for psykisk sundhed, Sind, ser man også udviklingen som et tegn på et stigende pres i samfundet.
- Vi har et samfund, hvor man bliver presset mere og mere, og hvor der er færre muligheder for at trække sig tidligt, siger forperson Mia Kristina Hansen.
Hun advarer samtidig om, at private sundhedsforsikringer kan skabe forskel mellem dem der kan få hurtig hjælp, og dem der ikke kan.
- Det vigtigste er, at vi ikke får skabt et A- og et B-hold. Dem, der ikke har en sundhedsforsikring, skal også have adgang til hurtig hjælp, siger hun.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
