
NYBORG: I de kommende år vil der ske en gennemgribende restaurering og udbygning af Nyborg Slot. Det sker i et samarbejde mellem Nyborg Kommune, Østfyns Museer, Realdania, A.P. Møller Fonden og Slots- og Kulturstyrelsen, oplyser styrelsen.
Projektet omfatter både nybyggeri og en tiltrængt restaurering af det eksisterende borganlæg, der er både bygningsfredet og fortidsmindefredet.
I de eksisterende bygninger bliver råd- og svampeskader udbedret, bygningerne brandsikres, og alle overflader retoucheres og konserveres. Samtidig bliver der installeret moderne formidlingsfaciliteter og teknik, og der bliver skabt bedre adgangsforhold - også for kørestolsbrugere.
En restaurering og forhøjelse af resterne af Vagttårnet skal give nye muligheder for at forstå borgens betydning, og fra toppen kan man opleve nærheden til Storebælt, den velbevarede middelalderby og de omgivende voldanlæg.
Nyborg Slot og by har siden middelalderen været et magtfuldt midtpunkt i det danske rige, da trafikken mellem vest og øst gik gennem byen, der ligger centralt ved Storebælt. Derfor blev Nyborg også et fast punkt på handelsruten til hansestæderne i Tyskland.
Den samlede fortælling om sammenhængen mellem Nyborg Slot og by kan være vanskelig at forstå, fordi slottet, slotsholmen og slotskvarteret ikke fremstår som et sammenhængende område. Visionen er derfor at genskabe forståelsen af en sammenhængende historisk helhed, så de besøgende får en bedre oplevelse af byen som centrum for kongemagten i middelalderen, da fæstningsbyen var hovedstad og husede det første parlament: Danehoffet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.