Regeringen skifter kurs og er klar til at give statsstøtte til havvind, efter at Danmarks største havvindmølleudbud til dato endte i sammenbrud før jul. En model med statsstøtte skal nu forberedes for nye udbud på 2-3 GW havvind, og samtidig annulleres et igangværende stort udbud i de indre danske farvande. Desuden sættes Energiø Bornholm på pause.
- Der er brug for, at vi sadler om. Vi er klar til at gøre det nødvendige, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) på et pressemøde fredag formiddag.
- Det kræver nok også, at vi er nødt til at yde en større økonomisk håndsrækning til havvind. Regeringen vil gøre det klart i dag, at vi er villige til at kigge på statsstøtte i det omfang, det er nødvendigt.
Der har længe været talt om statsstøtte, men det er et afgørende skifte i regeringen i tilgangen til havvind.
- Vilkårene for havvind har udviklet sig negativt de seneste par år. Derfor skal jeg ikke lægge skjul på, at det er en stor beslutning, siger ministeren.
De seneste år har regeringen ønsket, at selskaberne bag havvindmølleparkerne i højere grad har skullet betale staten for at opføre og drive møllerne, fordi vindenergi var blevet en god forretning. Siden er markedet gået væsentligt tilbage, og kravet om betaling var medvirkende til, at ingen virksomheder bød på det store udbud af havvind i slutningen af 2024.
- Hvis vindenergi er et juletræ, så var det et juletræ, hvor samtlige aftalepartier havde forventning om, at vi kunne plukke pengesedler, men nu skal vi hænge nogle sedler på træet, siger Lars Aagaard.
Energiø Bornholm på pause
Regeringen har desuden orienteret aftalepartierne om, at de nødvendige rammer for at igangsætte næste fase af Energiø Bornholm ikke er kommet på plads i tide. Det sker til trods for, at EU-kommissionen torsdag har afsat 645 mio. euro til projektet, hvor der efter planen skal etableres tre gigawatt havvind.
- Vi afventer, hvordan det tyske valg falder ud for at afgøre, hvad der skal ske med energi-ø Bornholm, siger ministeren.
Regeringen har ifølge ministeren ikke taget stilling til, hvor meget statsstøtte der skal gives i forbindelse med de kommende udbud. I første omgang handler det om at sende det signal, at der kommer statsstøtte i spil.
- Det vil vi søge politisk opbakning til. Men jeg håber også, at der er folkelig opbakning. Statsstøtte kan kun komme et sted fra, og det er fra danskerne, siger klimaministeren.
Statsstøtte kan komme i mange former, uddyber ministeren. Han peger på, at den blandt andet kan komme i form af, at staten er med til at tage noget af den risiko, der er forbundet med investeringer i havvind.
Støtte til brintrør
Regeringen vil desuden afsætte et milliardbeløb, som skal give et solidt rygstød til udviklingen af det danske brintmarked. Det sker bl.a. vil at sikre finansiering for brintinfrastruktur til Tyskland. Men fokus skal til at starte med være på den del af brintrøret, der går fra Esbjerg til den tyske grænse.
Dermed udskydes oprindelig plan om at bygge et 360 km langt rør. Men i stedet vil regeringen "strække sig langt for at sandsynliggøre idriftsættelse af første fase af brintinfrastrukturen" fra Esbjerg til Vejen og herfra videre til grænsen mod Tyskland allerede i 2030.
- Vi starter med det, der hedder 7-tallet, altså fra grænsen til Esbjerg, siger han
Konkret kommer rygstøddet til at bestå af et lån til Energinet på 7,5 mia. kr. De penge skal betales tilbage. Og så kommer det som et 'potentielt' driftsstilskud på otte mia. kr. over 30 år.
- Forudsætningen er, at vi kan forbinde dansk produktion til tysk efterspørgsel. Det kræver et brintrør, og det er vi fra regeringens side klar til at hjælpe på vej, siger han.
Et fuldt jysk brintbackbone inkluderer ud over Syvtallet strækninger længere nordpå og en strækning østpå til Fredericia. Fokus på Syvtallet betyder imidlertid ikke, at regeringen har forladt ambitionen om, at der kan etableres et fuldt jysk brintbackbone. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet nedsætter nu et arbejde, som snarest muligt skal se på de næste særskilte faser.
Lars Aagaard har præsenteret initiativerne for forligskredsen fredag inden pressemødet.
amp/ritzau/
Artiklen er løbende opdateret
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
