
Regeringen har netop udpeget ti projekter med hoteller, badelande og restauranter på kysten. Men 15 ekstra projekter skal også have tilladelse, hvis det står til V-regeringen. Og det er Socialdemokraterne åbne for at se på.
Det siger Socialdemokraternes miljøordfører Maja Panduro. Hun tager dog det forbehold, at Socialdemokraterne endnu ikke har set, hvilke kriterier V-regeringen vil opstille for de 15 nye projekter. Det var under den tidligere socialdemokratisk ledede regering, at forsøgsordningen med ti projekter blev udtænkt.
I starten af oktober lød det fra miljøminister Eva Kjer Hansen (V), at regeringen var klar til 19 projekter ialt, altså ni ud over de første ti, der blev offentliggjort i dag. Dermed ville det betyde et ja til hveranden af de ialt 38 ansøgninger. Men nu hedder det altså ti godkendte ansøgninger, to, der ikke skulle behøve nogen dispensationer alligevel - og en plan om yderligere 15.
Naturfredere forfærdede
Regeringens tilladelser til ti kystnære byggeprojekter vækker forfærdelse hos Danmarks Naturfredningsforening.
- Det er meget værre, end hvad jeg havde regnet med. Det er et totalt opgør med beskyttelsen af vores kyster. Det er meget markante byggeprojekter, siger præsidenten for foreningen, Ella Maria Bisschop-Larsen.
Målet er at øge turismen og dermed skabe job i nogle af de områder i Danmark, hvor væksten er lav. Politikerne har ifølge Ella Maria Bisschop-Larsen ikke levet op til, hvad de sagde, inden tilladelserne blev givet.
- Vi hørte, at nogle af projekterne kunne bidrage med større værdi til naturen. Men der er overhovedet ikke noget i de projekter, der giver større værdi til naturen, siger hun.
ritzau / ka
Se beskrilvelse af de ti godkendte projekter her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.