Regeringen vrager forslag om besparelser på uddannelse til ledige

Regeringen har ikke tænkt sig at gennemføre et omdiskuteret forslag om at spare på uddannelsesaktivering til ledige. Det bekræfter beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet Jens Joel over for Dagbladet Information.

Besparelserne på såkaldt uddannelse til ledige var en del af de anbefalinger, en ekspertgruppe sidste år præsenterede for regeringen. Men den idé kommer regeringen ikke til at tage med videre til forhandlingerne, siger ordføreren til Information:

- Det er ikke i spil. Vi kommer til at følge mange af de anbefalinger, ekspertgruppen har foreslået. Men der er enkelte, centrale undtagelser. Eksempelvis den 500 millioner kroners besparelse på uddannelse, siger Jens Joel.

Nyheden vækker glæde hos forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch:

- Det giver utroligt meget mening at bruge ledighedsperioden på at opkvalificere arbejdsløse, siger hun til Information.

Stor effekt af uddannelsesaktivering

Hun er ikke den eneste, der har været kritisk over for forslaget. I oktober advarede økonomisk vismand Jakob Roland Munch for eksempel mod at gennemføre forslaget, fordi man ifølge hans vurdering risikerer at ramme ordninger, der faktisk virker.

Til Kommunen.dk sagde vismanden i efteråret, at planen om at afskaffe uddannelsesindsatserne byggede på forældet forskning fra 2008, der viser, at uddannelsesaktivering har en nuleffekt. Nyere forskning peger på, at man faktisk burde udvide ordningerne, siger vismanden.

- Vores resultater viser rimelig klart, at der er en temmelig stor effekt af uddannelsesaktivering - en positiv effekt på både beskæftigelsen og indkomst, sagde Jakob Roland Munch. 

Studiet fandt, at ledige, der har været i uddannelsesaktivering, arbejder 30-40 timer mere om måneden to år efter indsatsen og har en indkomst, som er 30 pct. højere end før. Derudover er der et samfundsøkonomisk overskud, der giver 2,7 gange indskuddet igen.

Et foranderligt marked

Når man har valgt at se bort fra anbefalingen om at skære ned på uddannelsesaktivering, skyldes det ifølge Jens Joel, at en sådan besparelse ikke er regeringens politik:

- Set med socialdemokratiske briller er det helt afgørende, at vi har gode muligheder for at uddanne os, ikke mindst når vi er ledige. Både for at vi kan komme videre i et andet job, og fordi arbejdsmarkedet ændrer sig, siger Jens Joel til Information.

Netop det, at arbejdsmarkedet ændrer sig, og at nogle kompetencer og evner ikke længere vil være eftertragtet, støtter op om omskolingen, sagde Jakob Roland Munch til Kommunen.dk, der pointerede, at der i fremtiden fortsat vil være behov for, at arbejdstagere og ledige bliver omskolet.

Kunstig intelligens, den grønne omstilling og arbejdsskader er alle forskellige aspekter og situationer, hvor det giver mening, at man bliver omskolet, så man fortsat kan bruge sine kompetencer, sagde den økonomiske vismand. 

Der skal stadig spares

Nu hvor der ikke længere skal spares omkring 500 millioner kroner på uddannelsesaktiveringen, må besparelserne findes andetsteds, siger Jens Joel.

- Vi skal jo stadig leve op til det samlet set, siger han med henvisning til regeringens ambition om at spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen. En besparelse, som ekspertgruppen fik til opgave at finde.

- Nu vil vi drøfte med Folketingets partier, hvad der er af muligheder for at skrue på andre ting. Altså hvordan vi samlet set kan komme frem til en besparelse, hvor vi friholder uddannelse, siger Jens Joel til Information.

/mar