
Af Thomas Jensen
Der afsættes 20 millioner til jobcenterafdelinger i ghettoerne og 20 millioner til refusion til kommunernes udgifter til flyttehjælp og tilskud til en ny start.
Oppositionen kunne dog ikke blive enig om flere af regeringens ghettoforslag på det sociale område.
- Vi kan ikke støtte forslag om økonomiske sanktioner og træk i fx børneydelser. Det er ikke en socialpolitisk opgave, men det er fint med tilskud til at flytte ud af ghettoerne og jobcentre, siger social- og psykiatriordfører Anne Marie Geisler Andersen (R) til dknyt.
Dermed undgår kommunerne flere centrale påbud, administration og kontrolforanstaltninger, som også KL har vendt sig imod.
- Det er utroligt sølle, at regeringen kommer stikkende med 120 millioner fra satspuljemidlerne. Der skal jo langt større midler til, hvis problemerne skal løses. Staten burde i det mindste møde op med én krone, hver gang Landsbyggefonden skal bruge en krone på ghetto-indsatsen, siger KAB-direktør Jesper Nygård, der har mange af lejlighederne Københavns ghettoområder, til dknyt.
Og det blev altså kun til 40 millioner kroner. Socialminister Benedikte Kiær (K) håber dog stadig at finde 80 millioner kroner yderligere ved finanslovsforhandlingerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.