AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Region Østdanmark og flere sundhedsråd vil miste medlemmer

KORT NYT
31. MAR 2026 9.41

ØSTDANMARK: Den nye Region Østdanmark kommer på sigt til at miste medlemmer af regionsrådet, fordi de er blevet valgt ind i Folketinget, skriver Sjællandske Nyheder. Derudover kommer flere medlemmer af sundhedsråd i regionsområdet til at opgive deres pladser af samme årsag.

Mens regionsrådsformand i den nuværende Region Sjælland Trine Birk Andersen (S) har fået dispensation fra sit parti til et midlertidigt dobbeltmandat, så opgiver Sofie de Bretteville (S) sin plads i Region Hovedstaden. De to sidder også i henholdsvis Midt- og Vestsjællands Sundhedsråd og Sundhedsråd Amager og Vestegnen samt Sundhedsråd Københavns Omegn Nord.

Julie Jacobsen (DF) dropper efter sit valg til Folketinget sin plads i den kommende nye region, mens partifællen Jan Herskov stadig overvejer. De to er også byrådsmedlemmer i henholdsvis Odsherred og Roskilde. Den radikale Thomas Rohden, der er nyvalgt til Folketinget, kommer i følge avisen sandsynligvis til at miste sin plads i Region Hovedstaden samt i den nye Region Østdanmark, hvor han også er valgt til formand for det nye Sundhedsråd Hovedstaden.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/region-oestdanmark-og-flere-sundhedsraad-vil-miste-medlemmer

GDPR