Af Klaus Majgaard
På den ene side vil rejseholdet give folkeskolen større frihedsgrader ved f.eks. at opgive de detaljerede krav til timetal, lægge op til fri holddeling samt at sanere i de mange trinmål. På den anden side skal folkeskolen stå til regnskab for sine resultater, konkret i form af en resultatrapport.
Frihed med feedback er en sund til gang til styring af folkeskolen. Det er alt i alt et godt bytte at opgive en tæt regulering af rammer og arbejdsformer mod til gengæld at skærpe kravene til resultaterne.
Til gengæld bliver det uhyre væsentligt, at resultatkravene bliver retvisende og balancerede. Det er helt i vores ånd at måle skolen på, hvor vidt den gør eleverne parate til at uddanne sig videre. Her er Rejseholdet på rette sport. Derimod er vi skeptiske over for, at gøre de nationale test til indikator for elevernes faglige kompetencer. Disse test måler et hjørne af de faglige kompetencer på et givent tidspunkt. For den enkelte lærer kan de være værdifulde, fordi lærerne nøje ved, hvad der måles. Men at ophæve det til mål for kvalitet på skoleniveau er misvisende.
Brug for en ny overbygning
Børne- og Kulturchefforeningen bakker klart op om forslaget til en ny overbygning med mulighed for, at de ældste elever kan vælge tematiserede linjer:
Der er ingen tvivl om, at der er en stor forskel på børnekultur og ungdomskultur - og de krav, de stiller til et uddannelsesmiljø. For de mindste elever handler det om at skabe nære og trygge læringsmiljøer i lokalsamfundet med fokus på sammenhængene til dagtilbud, det lokale fritidsliv, forældre og boligmiljøer. For de ældste elever er tilknytningen til nærmiljøet betydeligt mindre, mobiliteten større, og et skift til et ungdomsmiljø med nye valg- og netværksmuligheder vil kunne give en ekstra motivation i skolens sidste del.
Derudover giver det mulighed for at skabe et endnu tættere samspil mellem overbygningen og ungdomsuddannelserne med lærerrokader, fagligt samarbejde og fælles politikker.
Balancen mellem individ og fællesskab
Rejseholdet vil sætte holddelingen fri. Vi er glade for frihedsgrader, men det er afgørende at vi med holddeling ikke indfører en niveaudelt skole ad bagvejen.
Holddeling må heller ikke atomisere skolelivet og lade eleverne fare rundt i en uddannelseslabyrint, hvor de hver for sig skal udforme deres helt individuelle læringsstrategi. Grundlaget for god læring er stærke og inkluderende fællesskaber.
Imidlertid har stamklassen ikke monopol på at være fællesskab. Med frie rammer bliver det op til et pædagogisk valg, om læringsforløbene skal være præget af stabilitet og faste rammer eller en højere grad af fleksibilitet. Dette bør være et pædagogisk og ikke et politisk valg.
Skolestruktur - en varm kartolffel
Rejseholdet lægger op til, at regeringen skal forpligte kommunerne på at skabe en bæredygtig skolestruktur.
Skolestruktur er en utroligt varm kartoffel. Rejseholdet ser rigtigt: Vi kan understøtte fagligheden bedre ved at have større og mere bæredygtige skoler. Men det strander på grund af hensyn til lokalsamfund. Vi må spørge om, vi ikke skylder børnene først og fremmest at skabe de bedste betingelser for deres læring og ikke se så meget på de voksnes forestillinger om lokalsamfund.
Det er imidlertid vanskeligt at se, hvordan regeringen skal regulere dette. Ingen vil formentlig kunne holde til at lovgive om skolestørrelser, så vejen er nok snarere at sætte mål i forbindelse med kommuneaftalerne, samt skabe incitamenter der fremmer udviklingen
Partnerskabet og den videre proces
Statsministeren har lagt op til et nationalt partnerskab om den videre udvikling af folkeskolen. På kort sigt kan der ikke ventes de store lovinitiativer. Men Rejseholdets anbefalinger kan afprøves og kvalificeres gennem nationalt koordinerede og stringente forsøg.
Klaus Majgaard, formand for Børne- og Kulturforenigen og børne- og ungedirektør i Odense Kommune
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
