Det uafhængige rejsehold er sammensat af personer med stærke kompetencer og viden om uddannelse og folkeskole, skriver Statsministeriet:
- Jørgen Søndergaard (formand), direktør, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, formand for Skolerådet
- Mats Ekholm, professor, Karlstads Universitet, Karlstad, Sve-rige
- Eva Hofman-Bang, direktør, CPH West - Uddannelsescenter København Vest, formand for Undervisningsministeriets Råd for de Gymnasiale Uddannelser
- Henrik Berggren Jessen, skoleleder, Nørremarksskolen, Vejle
- Tine Marie Balck Sørensen, lærer, Tre Falke Skolen, Frederiksberg
- Hanne Them, lærer, Birkhovedskolen, Nyborg
Rejseholdet skal på udvalgte skoler, institutioner og kommuner bredt i hele landet gennemføre målrettede samtaler med aktører og interes-senter med tilknytning til folkeskolen, oplyser Statsministeriet.
Rejseholdet skal systematisk kortlægge styrker og svagheder ved den danske folkeskole i lyset af regeringens målsætning om at styrke fagligheden, samt at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. På baggrund af kortlægningen skal rejseholdet komme med konkrete forslag til forbedringer.
Rejseholdet afrapporterer til et møde i regeringens Vækstforum d. 3.-4. juni. Desuden skal rejseholdets foreløbige konklusioner drøftes på et nyt møde på Marienborg i slutningen af maj med de organisationer, der deltog i Marienborg-ugens konstruktive drøftelser.
- Med rejseholdet tager vi næste skridt i serviceeftersynet af folkeskolen. Rejseholdet sikrer, at vi systematisk kommer hele vejen rundt i skolelandskabet. Forældre, elever, medarbejdere, skoleledere, kom-muner og aftagere i hele landet bliver inddraget i processen. Slutproduktet skal gerne være nogle gode forslag til, hvordan vi styrker fagligheden i folkeskolen, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
- Rejseholdets arbejde vil skabe et fælles grundlag for de videre drøftelser af, hvad der skal til for at få foldet folkeskolens potentiale fuldt ud, så vi kan få en skole på niveau med de bedste i verden. Gerne i form af et nationalt partnerskab med alle de interessenter, der ønsker at være med.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.