'Ret, privatliv og teknologi' - den moderne teknologi og retsopfattelsen

Af Paul Hegedahl

Peter Blume og Janne Rothmar Herrmann:
'Ret, privatliv og teknologi', 2. udgave;
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2010.
272 s., hft., litt.liste, lovregister, domsregister, stikordsregister.
Kr. 400,00 inkl. moms; medlemspris kr. 320,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-574-2145-3.

"Hensynet til værnet af det private står overfor hensynet til at skabe sikkerhed og tryghed både i almindelighed og for den enkelte. Privatlivshensynet er ikke altid stærkt og det befinder sig alt i alt midt i en dynamisk retlig udvikling, som er vanskelig at forudse. - - - Teknologien åbner helt nye verdner, tilbyder frihed, men ændrer samtidig menneskers livsbetingelser, således at der kan blive mindre frihed, og således at fremskridt måske ikke altid er fremskridt. Teknologien gør i stigende grad det private liv til en del af det offentlige område."
- Peter Blume og Janne Rothmar Herrmann: 'Ret, privatliv og teknologi'

Denne vigtige bog belyser de retlige spørgsmål, der er knyttet til afgrænsningen og beskyttelsen af personers privathed og personlighed, i det omfang de er relateret til anvendelse af moderne teknologi. Fremstillingen berører for eksempel fosterdiagnostik, dna-profilregistrering, Facebook, elektroniske spor, overvågning og terror - og disse fænomeners betydning for den enkelte persons privathed og personlighed og den rammer ned i mange aktuelle diskussioner af disse emner her i eftersommeren 2010.

I retssystemet er det anerkendt, at enhver har en ret til beskyttelse af sit privatliv og at enhver har en personlighed, der bør værnes imod misbrug. Den moderne teknologi sætter denne fundamentale retsopfattelse under et betydeligt pres samtidig med, at den almindelige samfundsmæssige opfattelse af de retlige grænser for privathed og personlighed er under forandring. Under dette perspektiv sættes der i bogen særligt fokus på it-teknologien, herunder internettet, og på bioteknologien og - lad os bare sige - utrolige muligheder disse teknologier og videnskaber giver for overvågning af - og indsigt i den enkelte samfundsborgers liv og virke. En virkelighed som vel overgår de fremtidsperspektiver, som Aldous Huxley beskrev i "Fagre nye verden", 1932 og George Orwell i "1984", 1948.

Forfatterne skriver bl.a.: "Det er et karakteristisk træk ved samfundsudviklingen i snart en del år, at teknologien gør vores privathed og vores personlighed mere udsat. Teknologien medfører ligeledes, at man ved stadig mere om det at være menneske. Vi er midt i en bioteknologisk revolution, der aktualiserer svære spørgsmål om de retlige grænser for anvendelsen af den viden man kan opnå. Mennesket på internettet er sårbart, og risikoen for, at private oplysninger bliver opsamlet eller spredt med henblik på krænkende formål, er stor. Internettet er bl.a. blevet et forum, hvor menneskets omdømme og andre aspekter af personligheden let kan blive misbrugt. I bogen kommer vi som antydet vidt omkring, ikke udelukkende med det formål at beskrive, hvad der her og nu er gældende ret, fordi denne ret er under konstant forandring, men først og fremmest for at fremhæve og diskutere de hensyn og afvejninger, der har betydning, når retlige løsninger for privatheden skal findes."
Der gøres hele tiden opmærksom på, at den stadige øgede viden på fx det teknologiske område og den praktiske anvendelse af den i sammenhæng med den samfundsmæssige udvikling betyder, at der her ikke er tale om et stabilt retsområde, men at der er en dynamisk dimension. Derfor koncentreres fremstillingen koncentreres problemstillinger, der er aktuelle, og som ikke i alle tilfælde har fundet en definitiv retlig løsning. De gældende regler er på ingen måde uvæsentlige, og de indgår da også med betydelig vægt i fremstillingen, men det er lige så væsentligt at formidle et indblik i de hensyn og afvejninger, som har medført reglerne. Det gøres på et både juridisk, samfundsmæssigt og etisk grundlag.

Indhold
Foruden forfatternes forord og introduktion samt litteraturliste, lovregister, domsregister og stikordsregister har bogen otte veldisponerede kapitler, der går grundigt og dybt i de respektive emner og skaber en logisk sammenhæng:

Kapitel 1. Den retlige ramme
Her gøres der rede for den retlige regulering, som har betydning for beskyttelsen af privathed og personlighed - med beskrivelse af generelle regler i dansk ret, EU-retten og i international ret.

Kapitel 2. Privathed
Dette kapitel indkredser, hvad der skal eller kan forstås ved begrebet privathed, og de modstående hensyn, som privatlivsbeskyttelse står over for, præsenteres.

Kapitel 3. Det åbne menneske
Her behandler en række problemstillinger, bl.a. selvforvoldte risici, som er relateret til aktiviteter, der foregår på internettet. Temaet er, hvordan individets privatliv kan beskyttes, når den enkelte færdes i den virtuelle verden. En væsentlig problemstilling er knyttet til det forhold, at mange mennesker fx i de sociale netværk offentliggør private oplysninger om sig selv, der kan blive brugt på helt andre måder end de forventer. Al kommunikativ elektronisk adfærd er sporbar. Sikkerhed og usikkerhed er konstante modpoler i den elektroniske verden.

Kapitel 4. Det offentliggjorte menneske
I dette kapitel er temaet de situationer, der opstår, når andre offentliggør oplysninger om personen/personerne. Temaet er, hvorledes den enkelte er stillet, når privathedens grænser på denne måde bliver overskredet af andre. I forbindelse med offentliggørelse om bl.a. kendte politikeres liv og adfærd har der i eftersommeren 2010 været diskussion om, i hvor høj grad offentligheden har krav på indsigt. I dette kapitel behandles i et afsnit "De kendte". Desuden belyses privathed i forhold til ansættelse og arbejdsgiverens ledelsesret.

Kapitel 5. Det sporbare menneske
Der sættes fokus på det sporbare menneske med brug af to eksempler. For det første anvendelsen af dna-teknologi - livets alfabet, som forfatterne kalder det - der især sker i forbindelse med kriminalitetsbekæmpelse, bl.a. som bevismateriale. Det Centrale Dna-profil-register beskrives.
For det andet behandles anvendelsen af biometri, hvor menneskets fysiske kendetegn, kroppens mål, fingeraftryk, irisscanning danner grundlag for identifikation og kontrol - og hvilke krav den øgede viden og indsigt stiller til en dynamisk retlig regulering.

Kapitel 6. Det biologiske menneske
De menneskelige byggesten som celler og væv rummer et hav af biologiske oplysninger, der eksempelvis kan give viden om vores indbyrdes familiære relationer, og om vi er disponeret for at udvikle bestemte sygdomme. De gemmer således på en række intime og private oplysninger - som efterhånden ikke er så gemte mere. Der opstilles nye udfordringer for håndteringen af individets privatlivsbeskyttelse, værdighed og integritet. Bioteknologien har skabt ny viden om mennesket, men også aktualiseret risici i forbindelse med brug af denne viden. Forfatterne diskuterer bl.a. - grundigt - diskrimination som et af menneskerettens kernebegreber.

Kapitel 7. Det overvågelige menneske
Nogle udvalgte typer af overvågning beskrives, og det defineres, hvad der i almindelighed forstås ved overvågning og hvilke årsager, der begrunder, at overvågning bliver gennemført. De retlige spørgsmål, som overvågningen aktualiserer tages op, bl.a. det særdeles interessante spørgsmål om samkøring mellem en række forskellige oplysninger. Temaet er overvågningens betydning for menneskets privathed og hermed forbundne frihed. Overvågningsteknologi bliver anvendt til overvågning fx i forbindelse med bekæmpelse af kriminalitet og terror. Forfatterne diskuterer det alvorlige og vanskelige problem med afvejning mellem privathed og vigtige samfundsmæssige værdier - og hvordan hensynet til privatlivsbeskyttelsen nogle gange føleligt, andre gange umærkeligt bliver skubbet i baggrunden uden at udløse den store modstand. Igen rammer bogen ned i meget aktuelle diskussioner som bl.a. Google Map/Street View og Apples overvågning af deres iPhone-kunder her i sommeren 2010.

Kapitel 8. Det private menneske - under teknologiens pres
I forfatternes egen introduktion til bogen skriver de, at i kapitel 8 sammenfattes de iagttagelser, der er gjort i kapitel 2-7, og der fremlægges nogle almene synspunkter, herunder om den rolle, som juristen kan spille på dette retlige felt. Det er alt for beskeden en beskrivelse. Kapitel 8 er et vigtig indlæg af høj kvalitet - som bogens øvrige kapitler - både i et etisk/filosofisk, samfundsmæssigt og juridisk perspektiv. Bl.a. skriver de: "Privathed giver frihed til det enkelte menneske og medvirker til at give mennesket en oplevelse af selvværd og en følelse af både at være en del af samfundet og samtidig være noget særligt i samfundet. Privathed, der er i overensstemmelse med det fællesskab, som det demokratiske samfund er udtryk for, er en del af den frihed, som mennesket i vores tid bør være i besiddelse af. Frihed til at være sig selv, frihed til at kunne være alene, frihed til at udvikle og styrke sin personlighed, men også frihed under ansvar for fællesskabets værdier og med respekt for andres privathed og frihed. Den retlige omsorg må værne denne frihed og undgå at begrænse den, når dette ikke er reelt nødvendigt for at sikre fællesskabets interesse i at kunne realisere og beskytte dettes grundlæggende værdier. Den frihed, som privatheden repræsenterer, er fundamental, og den bør ikke opfattes som en biting, der først tages i betragtning, når al anden retlig regulering er på plads."

Den digitaliserede forvaltning
I kapitel 7 om "Det overvågelige menneske" beskriver forfatterne dybtgående mulighederne for - og problemerne i forbindelse med samkøring, hvor oplysninger om bestemte personer bliver sammenstillet fra flere registre eller databaser og peger på, at Danmark som følge af disse muligheder, informationsteknologien giver, risikerede at blive et "Store Broder ser dig-samfund". En af nøglerne til dette er naturligvis personnummeret, som betyder, at Danmark er et af de lande i verden, hvor samkøringer kan gennemføres mest effektivt - og så kan man jo spekulere over i hvilket omfang Nem-ID gør dette endnu nemmere, selv om det jo givet ikke på nogen måde har været hensigten.

Hele problemstillingen omkring samkøring diskuteres, hvornår er det fornuftigt og acceptabelt, hvornår truer det borgernes frihed? Forfatterne beskriver hvordan den offentlige forvaltning bliver stadig mere digitaliseret, og hvordan det medfører, at de teknologiske muligheder for samkøring og tilsvarende former for udveksling af information mellem myndighederne er blevet forbedret. Det kaldes så sjældent for samkøring, da "det har en negativ toneart, men derimod enten sammenstilling eller endnu mere neutralt vidensdeling. Sådanne nye sproglige betegnelser kan aflede opmærksomheden fra de ovenfor nævnte problemer." Det fører jo tankerne hen på Orwell "1984" og nysprog, hvor ideen bag nysprog er, at man ved at styre sproget samtidigt styrer tankerne og handlingerne hos dem, der bruger sproget. Derfor har Engsoc, det styrende parti i bogen, udformet et sprog, som gør det umuligt at gøre tankemæssigt oprør mod regimet, som er personificeret ved Store Broder; men som Rudyard Kipling så ofte sagde, er det en helt anden historie, som vi kan komme tilbage til senere. Det skal dog lige nævnes, at dele af den danske lovgivning i dag kaldes Fairplay-lovene.

Forfatterne skriver, at der er sket en tilvænning til denne fremgangsmåde med samkøring. Den digitale forvaltning har forstærket behovet for en stillingtagen og understreget, at denne form for overvågning på mange måder er et hovedeksempel på teknologiens påvirkning af de vilkår, som privatheden står over for. En aktuel skattesag har vist, at myndighederne har særdeles store muligheder for samkøring med ikke blot offentlige registre men har lovhjemmel for at gå ind i en række private registre.

Overvågning på plejehjem
Af særlig interesse for flere af læserne af dknyt.dk er et afsnit om overvågning på plejehjem, der bl.a. handler om anvendelse af GPS. Overvågningen/indgrebene kan opfattes som formynderi, men kan, siger forfatterne, også ses som en bestræbelse på at værne den enkelte persons værdighed - og, siger de, på det individuelle niveau i disse tilfælde er retten til privatliv ikke nogen absolut ret og heller ikke nødvendigvis noget gode i alle livets faser.

Om forfatterne
Bogens forfattere, Peter Blume og Janne Rothmar Herrmann, er begge ansat ved Det juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Peter Blume (1950) er professor. Han er cand.jur. 1974, lic.jur. 1981 og dr.jur. 1989 med disputatsen "Fra tale til data: studier i det juridiske informationssystem", Akademisk Forlag 1989. fra Københavns Universitet. Peter Blumes arbejde er koncentreret omkring beskyttelsen af personlige data samt privatlivets fred. Han har udgivet en række bøger om disse emner og er medlem af Datarådet og har flere andre tillidsposter og redaktørhverv. Peter Blume har skrevet flere bøger om juridisk beskyttelse af persondata, bl.a. "Databeskyttelsesret: en almindelig indføring i den retlige beskyttelse af det informationelle privatliv", Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 3.udg. 2008, og en lang række artikler og bidrag til andre udgivelser.

Janne Rothmar Herrmann (1976) er adjunkt. Hun er cand.jur. 2002 og ph.d. 2008 fra Københavns Universitet. Janne Rothmar Herrmann er redaktør af tidsskriftet "Retfærd" og er medlem af flere faglige råd og udvalg. Hun har skrevet bøger og artikler inden for sit forskningsområde. Hun har været juridisk konsulent for Stats- og Teleansattes A-kasse og Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse.

Grundig og nødvendig viden i privathedens retlige vilkår
Første udgave af Ret, privatliv og teknologi blev skrevet for at tjene som grundlag for undervisningen i faget privatlivsbeskyttelse og teknologi på bachelordelen af Københavns Universitets jurauddannelse. I forbindelse med denne undervisning og den øvrige brug af bogen blev det hurtigt klart, at der var behov for denne, nye udgave. Bogen er opbygget på samme måde som førsteudgaven, men er på en række punkter indholdsmæssigt opdateret og udbygget.

Bogen er derfor for så vidt stadig en lærebog, men den er ikke skrevet som den traditionelle juridiske lærebog, men er derimod udformet således, at den kan være til glæde og have interesse for enhver, der har behov for viden og indsigt i privathedens retlige vilkår ved slutningen af det første tiår i det nye årtusinde. Og det har vel særdeles mange i mange forskellige sammenhænge. Det er ikke alene juristerne, der hele tiden må tage stilling til nye spørgsmål, men alle der arbejder med informationsindsamling og etablering af overvågning - både i praksis og i den stadige etiske diskussion.

"Retsforståelsen må søges fremtidssikret. Herved er det blevet fremhævet, at privatheden og personligheden kræver konstant retlig opmærksomhed og ikke kan fryses inden for en bestemt gældende ret. Den dynamik i forståelsen af det private og det personlige, som den teknologiske innovation frembringer og nødvendiggør, er grundlaget for retlig innovation. Retten må følge med, og prøve ikke at halte bagefter."
- Peter Blume og Janne Rothmar Herrmann: "Ret, privatliv og teknologi"

Ikke alene Retten må følge med, det må den stadige etiske diskussion i samfundet. Vi har næppe set den sidste udgave af denne bog.

Supplerende links
http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=50468
Rådhuse får adgang til ældres bankoplysninger

http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1353&language=dk&toppic=kategori7
Teknologi-Rådet: Sikkerhedsteknologier og beskyttelse af privatlivet (PRISE)

http://www.taenk.dk/upl/cms/5/2645_Deovervaagede.pdf
Henning Mortensen, DI ITEK, Erik Valeur, Tænk og Pernille Tranberg, Tænk:
"De overvågede", en debatbog udgivet i et samarbejde mellem DI (Dansk Industri) og Forbrugerrådet.
Bogen, der er redigeret af Forbrugerbladet Tænk og brancheforeningen DI ITEK under DI, beskriver den øgede overvågning og registrering af danskerne siden terrorangrebet på USA 11. september 2001.
Efter en beskrivelse af de aktuelle problemer med den stærkt øgede overvågning sættes fokus på de løsningsmuligheder, der findes - og som hidtil har været overset. Bogen har tre dele:
1: De overvågede - så langt er overvågningen kommet i Danmark de seneste år
2: Når overvågningen ta'r magten - fire scenarier om det, der kan ske, hvis det går helt galt
3: Nøglen til fremtiden - løsninger på overvågning og sikring af privacy.

http://www.itst.dk/sikkerhed
IT- og Telestyrelsen om sikkerhed