Oppositionen vil indføre såkaldte frikommuner i bestræbelserne på at fjerne overflødige regler og bureaukrati i den offentlige sektor.
- Vi bliver nødt til at smide nogle kanonslag i den offentlige sektor og ikke bare rulle nogle regler tilbage. Vi vil gerne starte nogle konkrete frikommuneforsøg, hvor vi sætter medarbejderne fri, fjerner de regler, der er, og giver selvstændigheden og myndigheden tilbage til vores offentlige medarbejdere, sagde Mette Frederiksen (S) på et debatmøde arrangeret af FOA.
- Man skal ikke vente og sætte nye store, langvarige forsøg i gang, sagde Lene Espersen.
- Vi skal handle nu. Jeg har på vegne af Det Konservative Folkeparti forpligtet mig til, at vi gerne vil være med til at fjerne nogle af de her regler, siger hun og henviser til, at regeringen vil komme med en samlet afbureaukratiseringsplan, når Folketinget åbner til efteråret.
Lene Espersens forgænger, Bendt Bendtsen, overvejede ellers så sent som i 2006 forsøg med frikommuner. Samme år var Socialdemokraterne imod.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.