krævebndeVARDE: Punkt 59 på det næste økonomiudvalgsmøde i Varde, som gik hen og blev et ministerspørgsmål, før mødet blev afholdt, er nu pillet af igen som åbent punkt, fremgår det af dagsordenen, hvor punkt 59 nu i stedet er en orientering om finansloven.
Punktet omhandlede en krævende borger, der tager meget af forvaltningens tid og energi, så der var forslag om at afsætte mere arbejdskraft til at håndtere alle hans henvendelser. Borgerens navn var nævnt i sagsfremstillingen, hvilket blev kritiseret af MF Anders Kronborg (S), som kaldte den fremgangsmåde en "gabestok" og stillede et spørgsmål om sagen til indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S).
At navnet skulle med i første omgang, begrundede kommunaldirektør Mogens Pedersen blandt andet med, at ellers kunne andre borgere tro, det var dem, det drejede sig om. Borgmester Mads Sørensen (V) siger nu, efter at punktet blev pillet af, til JydskeVestkysten, at "sagen efterhånden kalder på en lidt grundigere politisk drøftelse af, hvordan vi tackler borgersager, så vi både sikrer det gode arbejdsmiljø for kommunens medarbejdere og sikrer, at borgerne får svar på de spørgsmål, de stiller".
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.