Af Paul Hegedahl
Karen Lisa Salamon:
'Selvmål - det evaluerede liv'
Gyldendal, København 2007, 2. oplag
161 s., hft, 12,5 x 20 cm, noter.
Kr. 169 00 inkl. moms.
ISBN 978-87-02-05716-4.
Man kan sammenligne det med det, som den tyske sociolog Maximilian Weber (1864-1905) i sin bog fra 1904/05 'Den protestantiske etik og kapitalismens ånd' taler om som det jernbur, som menneskene er ved at lukke sig selv inde i. Fortalerne for de mange kontrolforanstaltninger, regnskaber og målinger af stort set enhver form for menneskelig udfoldelse smeder stængerne til et jernbur, vi lukker os selv inde i. For nogle år siden, hvor vi 'kunne købe hele verden' så det godt nok ud til, at blive et guldbur - men ikke mindre hæmmende - og i den senere tid er forgyldningen skallet slemt af; men ikke det politiske ønske om at forstærke buret yderligere.
Livet skal leves efter, hvad man mener, er retningslinjer for effektivitet. Der tales om, at 'man' skal kunne drages til ansvar - men når det endelig kommer dertil, er 'Far her' langt væk og det tørres af på alle andre.
'Selvmål - det evaluerede liv' er en kritisk beretning fra den danske dagligdag, hvor vi administrerer hinanden på mangfoldige snedige måder, og hvor alt, der ikke kan sættes på regnskab og evalueres og rationaliseres, er værdiløst. Den er et opgør med en kultur, hvor en total misforståelse af, på hvor mange områder, man kan indføre markedsmekanismer og hvad reel og virkelig ledelse er, har bredt sig til systemer, der tilsammen udgør stængerne i jernburet.
Som forfatteren peger på, kan den form for tænkning gradbøjes og praktiseres på forskellige måder, som det er værd at debattere og overveje. Karen Lisa Salamon skriver: 'som det måske var værd at debattere og overveje'. Reelt er hun givet enig med anmelderen, der ikke kan se, at det 'måske' kan være værd - men i høj grad er det. Og er det lige her og nu!
Minimalstat med maksimum kontrol
'Lad de rige blive rigere, så det kan skabe dynamik og komme hele samfundet til gode [. . .] Uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet.', Sådan sagde socialminister Eva Kjer Hansen til Jyllands-Posten den 18. september 2005. Her fulgte hun så op på Anders Fogh Rasmussens vision om forvandlingen af Danmark fra socialstat til minimalstat - en lang og sej proces, som han forudså. De overordnede psykologiske, samfundsmæssige og kulturelle konsekvenser er temmelig ejendommelige og i modstrid med det normale danske samfundssystem. Som danske borgere - og menige medarbejdere i den offentlige sektor bliver vi i dag, som Karen Lisa Salamon skriver, 'kontrolleret og registreret mere end nogensinde tidligere, og teknologien muliggør den samkørsel af registre, som skabte futuristiske skrækscenarier og ramaskrig for 30-40 år siden. Skolebørnenes lærdom er langt mere homogeniseret og centralistisk kontrolleret i dag end tidligere' (og mere er på vej på den front - og tilsyneladende også nu værdikontrol!) 'og det forvaltningsmæssige papirnusseri er i vækst, selvom det foregår digitalt' (godt nok med alvorlige børnesygdomme, som alle kvier sig ved at tage ansvaret for).
Hvorfor har vi resigneret og åbenbart accepteret, at sådan er samfundet indrettet nu? Det er denne vigtige diskussion forfatteren tager fat i. Hun skriver direkte: ' - - - en årsag kan være, at det er lykkedes for samtidens private, offentlige og politiske ledere at sælge budskabet om effektivisering, rationalisering og konkurrence som noget der i sige selv er rigtig positivt. Smileys i kantinen og sammenlignelige karaktergennemsnit på nettet har overbevist os om, at de nye ledelsesformer virkelig 'sætter kvalitet og brugernes tilfredshed i centrum', som statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) sagde, da han lancerede en ny kvalitetsreform i 2007. Måske er vi blevet vænnet til at tænke på mere kontrol, måling, evaluering og besparelser på velfærdsudgifterne som veje til mere frihed, mere vækst og mere sikkerhed. Måske har vores sjæl fulgt med, så vi nu endelig selv er blevet gennem-managementificerede? Der er jo noget positivt ved dereguleringen og markedskræfternes tiltagende rolle i samfundet.'
Forfatterens åbenlyse modsatte mening er ikke vanskelig at forstå. Vi er ikke kunder. Vi er borgere! Og Danmark er ikke en forretning. Danmark er et samfund! Hertil kommer, at enhver, der har blot nogen indsigt i ledelse, er helt bevidst om, at den form for kontrol, der efterhånden er indført - og hvor mere er på vej - virker som et åg og stik mod hensigten om vækst og udvikling.
Bogens indhold
Bogen er opdelt i fire kapitler:
Kapitel 1. Management
Mere management
Timemanagement
Flex
Selvkontrol
Ansvarlighed
Læring
Konkurrencen
Managementsproget
Kapitel 2. Regnskab og faktura
Målestokke
Cost-benefit
Ejerskab og privatisering
Kapitel 3. Ægthed og betydning
Intimisering
Sammensmeltninger
Autencitet
Begivenhed og oplevelse
Kultur
Religion
Fundamentalt set
Folkelighed
Kapitel 4. Alternativer?
Mere debat?
Målefri zoner
Til grin?
Om forfatteren
Karen Lisa Salamon er Karen Lisa Goldschmidt Salamon er antropolog, forsker, forskningsformidler og konsulent i eget firma, Etnograf.dk, Virum. Hun er international BA fra United World College of the Atlantic, Wales, UK, 1983, antropolog, mag.scient., Københavns Universitet, 1991 og ph.d. i ledelse, Copenhagen Business School, 2002 med afhandlingen 'Beåndet ledelse - en antropologisk analyse af managementkonsulenters nyåndelige diskurs og netværker'.
Karen Lisa Salamon har tidligere arbejdet som lektor i kultur og forbrugsmønstre på Danmarks Designskole, 2004-08, forsker og underviser, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School, 1997-2004, forsker og underviser, Center for Design & Business Development, Copenhagen Business School & Danmarks Designskole, 1996-97 samt som konsulent i fortrinsvis skandinaviske kulturforhold for bl.a. Instituttet for Fremtidsforskning, LEGO, OECD og Cellule de Prospective, The European Commission, 1991-96.
Hun har modtaget af HN-Prisen, forskningspris fra Hede Nielsens Fond i 2003.
Målefri zoner
Forfatteren skriver: 'Vi er altså blevet meget dygtige til at måle på os selv og hinanden, effektivisere og omsætte fra blødt til hårdt. Og vi kan blive endnu bedre. Vi kan for eksempel skabe præcise målekriterier og effektiviseringsprogrammer for de områder og egenskaber, som endnu ikke har faste målestokke eller evalueringsenheder. - - - Der er opfundet etiske, sociale og vidensmæssige regnskaber, og vi kunne sikkert også sætte så bløde egenskaber som omsorg, tålmodighed, humor, dannelse og medfølelse på regnskab, så de kunne evalueres eksakt og tælle med i konkurrencen på markedet. - - - Arbejdet med børn kunne blive målt på fremtidsværdien, frem for blot at blive lønnet som en slags opbevarings- og vagtarbejde.'
Noget kunne tyde på, at dette forslag om fremtidsværdien af børnene er blevet taget alvorligt af ubefæstede sjæle, i hvert fald er der nu regnskaber om samfundsgevinsten i kroner ved at danske børn lærer at læse tidligere, end de gør i dag - intet om den umiddelbare glæde og oplevelse ved læsningen.
Så, ja, vi kan opstille regnskaber og kontroller for alt, men som Karen Lisa Salamon siger: Vi kan også lade være 'og fastholde, at der stadig har lov at være målefri zoner i verden. Hvordan og hvor meget skal vi målrette og effektivisere livet? Hvordan vil vi leve med især de bevidsthedsmæssige og kulturelle konsekvenser af konkurrenceånden og måleriet?'
Det bunder reelt i frygt
Dette er en vigtig bog, som er uhyggelig mere aktuel i dag, end da den udkom som en advarsel. De fleste af os har måske ikke bemærket forandringerne, for de kommer glidende ind i livets små rutiner og regler. Effektivisering, selvevaluering og konkurrence er lige så stille gået hen og blevet idealer for alting på alle tilværelsens områder. Men, de mennesker, der arbejder i den offentlige sektor og er blevet udsat for øgede kontrol og er blevet sat til at føre alle mulige former for regnskab med deres tid og arbejde, har i høj grad mærket denne udvikling, som tager kraften fra det egentlige virke.
Vi troede, vi var på vej væk fra de industrielle strukturer, men i stedet er de på en lang række områder blevet endnu mere bindende - og på områder, hvor de intet har at tilføre af reel værdi. Ofte er de nye kontrolforanstaltninger blevet kamuflerede med en række 'glansbilledeord' om vidensøkonomi, det lærende samfund, menneskelige ressourcer, individualitet og værdier.
Hvordan er det kommet til dette samfund med alle de mange former for kontrol og evaluering? Ja, det er særdeles menneskeligt, at jo ringere rustet man selv er som leder, jo mere kontrol og bureaukrati ønsker man for at kunne føle sig tryg. Blandt de politikere, der i dag skal styre det danske samfund er der, som tidligere påpeget, overvægt af personer med akademisk - økonomisk og juridisk - uddannelse. En akademisk uddannelse eller tilsvarende er ikke en lederuddannelse. Ledererfaring fra politiske foreninger og som politisk indvalgt i bestyrelser er heller ikke en mulighed for at få erfaring med ledelse i praksis - den praksis som det private erhvervsliv og medarbejderne i den offentlige sektor befinder sig i. Og i sin frygt for ikke at have styr på tingene indfører man så en lang række uigennemtænkte evaluerings- og kontrolsystemer og glemmer, at skal et samfund som det danske fungere, nytter det ikke at overlade det til markedstænkning. Der er - og skal være forskel på den offentlige og den private sektor.
Selv om der helt klart også i den offentlige sektor er et ansvar for økonomisk ressourceudnyttelse, er det aldrig det eneste hensyn, der skal tages. Et embedsværk er ikke et hold entreprenører i en virksomhed, og et ministerium er ikke et firma. Derfor skal den offentlige administration ikke bedømmes ud fra sin evne til at gøre ‘kunderne' tilfredse, 'reducere omkostninger' eller 'effektivisere driften'.
Det paradoksale er, at fortalerne for dette samfund - ofte de, der taler om ‘Forretningen Danmark' - i deres ideologiske snæversyn, i forsøgene på at skabe dette konkurrencedemokrati i den globaliserede verden, som de ser den, samtidig ødelægger de kerneværdier - eller for at bruge markedssproget: kernekompetencer, som har haft så stor betydning for Danmarks indtil nu gunstige placering i det globale samfund - en placering, som flere målinger viser, er i alvorlig fare. Vores reelle konkurrenceevne nedbrydes. Ikke alene får vi et på mange måder fattigere samfund. Vi bliver også stillet ringere i samhandlen med den øvrige verden, fordi vi pludselig ikke mere har så meget at byde på.
Ensretningen af danskerne som passive, mere eller mindre tilfredse kunder i samfundet, styret af kontrakter med statsfastsatte, økonomisk baserede mål, der bliver kontrolleret og evalueret, er destruktivt for det samfund, der bestod af kreative individualister, der arbejdede sammen på kryds og tværs af faglige grænser og andre skel og skabte et facetteret og menneskeværdigt samfund, som det var en glæde at være borger i.
Lad os forsøge at finde ægte frihed
En forenklet oversættelse af kommerciel ledelsestankegang til samfundsmæssig styring vil altid være dømt til at mislykkes. Men kan anrette store ulykker undervejs. Derfor er 'Selvmål - det evaluerede liv' en vigtig bog, som forhåbentlig kan få flere til at lukke øjne og sind op for, hvor vi er på vej hen. Det er en debat, der ikke kun bør foregå blandt mennesker, der beskæftiger sig med statsvidenskab, økonomer og embedsmænd - men også blandt os almindelige mennesker og ikke mindst blandt fremsynede politikere, for konsekvenserne af hele dette evaluerings- og kontrolsystem påvirker hele samfundskulturen.
Karen Lisa Salamon skriver: ' - - - Hvad er forskellen på at gå en tur i skoven med og uden skridttæller? Eller at løbetræne efter arbejdstid med eller uden check på puls og kilometer? Tidsmålinger tager jo også tid for eksempel fra kaffepauser og sociale kontakter - og er det særligt effektivt? Mennesker er til forskel fra robotter sociale væsener, og vi har brug for plads til hygge og social kontakt. Vi kunne endda sikkert få nogle læringsoplevelser og selvudvikle os mere, hvis vi igen begyndte at tænke lidt mere socialt.
- - - Så måske kunne vi prøve at redde livet i Danmark fra at implodere i selv-evalueringer, konstant effektivisering og målestress, ved at påvirke og udvide målestokken til at rumme flere dimensioner end pengene og konkurrencen. - - - Men det vil nok også være en målbart god idé at lave nogle målefri zoner og finde ægte, ægte frihed.'
Og så er det i øvrigt en god idé at læse denne bog sammen med Lene Dalsgaard og Henning Jørgensen: 'Kvaliteten der blev væk - kvalitetsreform og modernisering af den offentlige sektor'; Forlaget Frydenlund, København 2010 og Lars Olsen: 'Eliternes triumf Da de uddannede klasser tog magten'; Forlaget Sohn, Rødovre 2010, ISBN 978-87-91959-67-7.
Supplerende links
Om forfatteren: www.etnograf.dk
http://www.turbulens.net/Temaer/Kognitivkapitalisme/?article=227
19/02/2010 Eliternes trumf - et anderledes billede af magten
01/01/2010 Kvalitetsreformer, tid til omtanke, jernbure og kreativitet
http://www.information.dk/170684
Paul Hegedahl: 'Danmark er blevet en kommerciel servicevirksomhed'. Vi skal huske på, at vi er borgere - ikke kunder, og at Danmark er et samfund - ikke en forretning
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
