Svendborg og Odense ligger tæt på hinanden, men i forhold til udligningsreformen ligger de milevidt fra hinanden. Odense er overkompenseret med 310 mio. kr og Svendborg er underkompenseret med 142 mio. kr., det viser en undersøgelse foretaget af det uafhængige statslige evalueringsinstitut KREVI.
Problematikken ifølge de fynske kommuner er, at udligningsordningen ikke tager højde for de faktiske sociale udgifter, men i stedet for baseres på nogle objektive kriterier, hvilket betyder, at nogle kommuner får dækket nogle udgifter, som de reelt ikke har haft, mens andre kommuner – spredt over hele landet - ikke får dækning for deres udgifter.
Det samme billede tegner sig nemlig i hele kommunelandskabet i Danmark. Senest er seks østjyske kommuner kommet frem til, at de mister 100 mio. kr. ved skævvridningen, men fælles for de ramte kommuner er, at velfærdsministeren ikke vil forholde sig til problemet trods flere henvendelser. De fynske kommuner mister i alt 500 mio. kr.
Urimelig skævvridning
I eftermiddag havde fem fynske borgmestre og en viceborgmester fra Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Nordfyns, Middelfart, Kerteminde og Assens Kommuner foretræde for Kommunaludvalget i Folketinget.
- Med besøget i dag er vi kommet på den politiske dagsorden og vi oplevede stor lydhørhed. Det vi ønsker, er, et uvildigt ekspertudvalg, som kigger nærmere på, hvad der præcist er årsag til skævvridningen i den kommunale udligningsordning. De 142 mio. kr svarer til en skatteprocent på to procent i Svendborg. Normalt er det 15-20 mio. kr., der skiller os af i budgetforligene i byrådet. Det siger alt om problemets omfang. Jeg håber, der er en vilje til at ændre kriterierne for udligningsreformen, siger en forhåbningsfuld borgmester Lars Erik Hornemann (V) til dknyt efter mødet.
- Det kan ikke være i nogens interesse, at ordningen på forhånd rammer skævt, fordi nogle skrivebordsberegninger ikke svarer til virkeligheden. Derfor tror jeg på, at velfærdsministeren Karen Jespersen må være parat til at kigge på den kommunale udligningsordning, siger Lars Erik Hornemann.
Formanden for Kommunaludvalget, Hans Kristian Skibby (DF), ser positivt på at udrede kriterierne og komme frem til en ny status, selvom han tvivler på det kan blive 100 pct. retfærdigt.
- Det er jo ikke tilfældet, de vil have forhøjet den økonomiske ramme. Derfor vil det være fornuftigt at kigge på nøgletal og kriterier før og efter udligningsreformen. Det har jeg ikke noget problem med. Nu vil udvalget bede velfærdsministeren om en kommentar i forhold til, hvad der kom frem ved foretrædet, siger han.
Udspil fra SF
SF’s kommunalordfører, Flemming Bonne, der er tidligere borgmester i Nakskov, støttede de seks fynske borgmestre ved mødet og foreslår nu en uvildig undersøgelse af den kommunale økonomi.
Flemming Bonne slår fast, at det er helt entydigt ,at der er behov for at se på fordelingen af bloktilskud og skatter efter kommunalreformen.
- SF går ind for en uvildig undersøgelse af kommunernes økonomi. Det nytter ikke noget at lade dette indgå som en del af det politiske spil på Christiansborg eller i KL, for så bliver det inficeret af særinteresser i Folketinget eller et handlingslammet KL, mener han.
- Jeg genkender problemet. Selvom vi nu har haft en kommunalreform og finansieringsreform, så fungerer fordelingen ikke retfærdigt endnu.
Derfor vil SF have en uvildig undersøgelse af SFI eller et af universiteterne baseret på konkret viden, som i langt højere grad kunne dokumentere de enkelte kommuners grundvilkår, så det bliver klarlagt hvilke kommuner, der har henholdsvis flest og færrest ressourcer til at løse de opgaver, befolkningen ønsker og har krav på.
- Borgerne skal kunne regne med en god service og en rimelig skatteprocent. Er det eksempelvis rimeligt at økonomisk trængte kommuner kun har råd til godt 30.000 kr. pr. ældre, mens andre kommuner har op til 70.000 kr.?. SF er klar til at forhandle med andre partier om det, siger Flemming Bonne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.