
Aftalen vedrører vigtige elementer i processen frem mod formuleringen af Silkeborgs ?handleplan for nærdemokrati?. Først og fremmest gennemførelsen af en stor høring, der skal inddrage borgernes bud på, hvad nærdemokratiet bør indeholde. Det handler om formulering af konkrete forslag og ideer.
Målgruppen for høringen er ?den helt almindelige borger? ? det vil i denne forbindelse sige borgere, der indtil nu ikke har været involveret i nærdemokratisk arbejde.
- I Teknologirådet vil vi gerne støtte op om udarbejdelsen af kommunernes demokrati-strategier, siger projektleder i rådet, Anne Funch Rohmann - vi har derfor sat et spændende projekt i gang, der til nytår skal ende op med en slags vejviser som hjælp til borgere og politikere - ?Lokalt demokrati i praksis?, som vi foreløbigt har valgt at kalde projektet. Vi ser de erfaringer, vi indhøster i samarbejdet med den nye Silkeborg Kommune som en vigtig del af dette arbejde.
- Politikerne har et stort behov for spotte, hvilke områder og hvordan borgerne vil inddrages i kommunens planlægning og beslutninger. Samt ikke mindst hvordan det skal foregå. I kraft af den teknologiske udvikling har vi i dag en række muligheder, der kan supplere og kombineres med de kendte måder, så det er meget perspektivrigt, siger Anne Funch Rohmann.
Fra kommunens side styres samarbejdet med Teknologirådet af Nærdemokratiudvalget under Sammenlægningsudvalget. Et udvalg, der er nedsat for at sikre, at nærdemokrati bliver en naturlig og integreret del af det politiske og administrative arbejde i den nye kommune.
- Vi er godt i gang med udviklingen af Silkeborg Kommunes demokrati-strategi, takket været det gode rygstød som vores Nærdemokratiprojekt i 2005 gav os. Men der er hele tiden behov for fremdrift i processen, - særligt i bestræbelserne på til stadighed at involvere flere borgere, så nærdemokratiet bliver bredt funderet. Samarbejdet med Teknologirådet kan hjælpe os et pænt stykke videre og samtidig kan vi tilegne os nye redskaber i nærdemokratiarbejdet, siger Torben Hansen, formand for Nærdemokratiudvalget i den nye Silkeborg Kommune.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.