
I udspillet fremlægger KL 10 forslag, hvordan kommuner og stat får råd til det nuværende velfærdssamfund. Står det KL, kan velstillede borgere se frem til at miste både boligstøtte og børnecheck, mens de offentlige ydelser i fremtiden skal reserveres de dårligst stillede borgere.
I det 7. forslag kalder KL bistanden til børn med handicap for et velfærdsparadoks. KL skriver: "Hvorfor er det gratis for forældre med et handicappet barn at benytte en specialbørnehave, når alle andre forældre ved brugen af almindelige børnehaver betaler en takst?"
Det er ifølge LEV?s landsformand Sytter Kristensen en skræmmende påstand fra den forening, der organiserer de kommuner, som fra 1. januar 2007 skal yde bistand og service til netop mennesker med handicap.
Forældrene har ikke et valg
- Spørgsmålet fra KL ville have en gyldighed, hvis forældre til børn med handicap havde et frit valg ? altså om de ønsker, at deres barn kommer i en daginstitution eller ej. Men det valg har disse forældre sjældent. Børn med handicap skal ikke blot passes, mens forældrene er aktivt deltagende på arbejdsmarkedet. Børn med handicap er i specialbørnehaver, fordi de i særlig grad har brug for en professionel pædagogisk indsats for at modvirke et meget anderledes udgangspunkt for deres udvikling. Kommer de ikke i et specialtilbud, vil deres fremtid blive væsentligt forringet, siger hun i en kommentar.
- Landsforeningen er ikke modstander af at sidestille mennesker med handicap og deres familier med andre i det danske samfund. Men der skal være tale om en ligestilling, hvor ydelser er sammenlignelige. KL?s anfægtelse af de særlige behov, børn med handicap har, er en dårlig start på KL?s bidrag til velfærdsdebatten. KL bør forklare, hvad de egentlig mener, siger Sytter Kristensen.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.